Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
HAA.NDVÆRK I HJEMMET
overbevise sig om, at Papiret slutter om Kanten; derimod skal man
ikke forsøge at rette de Rynker, som altid vil være i Billedet. De
retter sig af sig selv, naar Papiret ved Tørringen trækker sig sam-
men. — Man kunde tænke sig, at Arbejdet vilde lettes ved, at man
paa Forsiden af Glasset smurte lidt Gummi for at holde den om-
bøjede Rand fast; men dette maa man ikke gøre, da Papiret jo
ogsaa skal trække sig sammen efter Kantens Længderetning, og hvis
det ved en Fastklæbning bliver forhindret deri, vil der netop frem-
komme Rynker midt paa Billedet.
Hvis Klodsen som foreskrevet er mindre end Glasset, kan man
faa Fingrene ind under Papiret, idet man griber om Rammens to
modsatte Stykker, og holder det hele i Stilling, mens man vender
det om og lægger Rammen med Forsiden ned mod Bordet. Man
paasætter da Bagklædningen, der bestaar af et Stykke Pap, der nøje
passer i Falsen; men da den ikke skal fastgøres til Træet, maa man
forhindre den i falde ud, naar Skilderiet vendes. Det gøres ganske
som ved Indsætning af Ruder, idet man over den frie Kant af Tom-
melfingerens Negl bøjer en omtrent s/i mm. tyk, stivtrukken Jærn-
traad i en skarp, lidt spids Vinkel; Bøjningen bliver lettere og bedre,
naar man i Forvejen har afmærket Bøjningsstederne ved et Slag
med en nogenlunde skarp Hammerpen. Det saaledes ombøjede
Stykke er omtrent 1/2" langt og danner den Stift, der skal bruges.
En almindelig Stift kunde man daarlig komme til at holde paa,
naar den skulde sidde tilstrækkelig 'tæt ind til Bagklædningen; men
paa den angivne Maade kan man holde i Traadens lange Stykke og
saaledes lægge Stiften helt op til Pappen og slaa den halvt ind i
Siden af Falsen, mens Hammerhovedet under Slaget hele Tiden lige-
ledes berører Bagklædningen. Idet man derpaa retter Vinklen ud,
knækker Traaden over af sig selv, hvorpaa den atter bøjes til en
ny Stift, der sættes omtrent 2 Tommer fra den forrige. Naar Stift-
ningen er naaet helt rundt, er Indramningen egentlig færdig; men
for at hindre Støv i at trænge ind, klistrer man en Strimmel Papir
over Revnen mellem Rammen og Bagklædningen; lige saa nemt og
bedre er det at beklæde hele Bagsiden med et Stykke Papir, der
gaar saa langt som muligt ud paa Rammen. Tilbage staar kun at
fjærne det af den ombøjede Rand, der staar frem paa Glassets For-
side; dette gøres naturligvis med en skarp Kniv. Hvis selve Papi-
rets Tykkelse er saa stor, at det kan ses mellem Rammen og Glasset,
kan man med Knivsæggen trykke det en liile Smule tilbage bag
Rammens fremstaaende Kant.
Kan den hvide Margen omkring det egentlige Billede ikke faas
tilstrækkelig ren, nødsages man til at skjule den bag en Karton.
Udskæringen af denne foregaar altid paa en særlig Fabrik, bl. a.
fordi den indvendige Kant som Regel forgyldes. Billedes vædes da
som før og lægges med Bagsiden nedad paa et Bord; langs Kanten
og et Stykke indad bestryges det med Gummi eller Klister, og Bag-
siden af Kartonen lægges da ligefrem ovenpaa det; man maa ikke