Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
GLARMESTERARBEJDE 187 sig til den omtalte Hovedrunding. Spredt omkring paa Pladen fin- des der paa Rundsiden mindre Forhøjninger med tilsvarende For- dybninger paa Hulsiden, og da disse »Hvirvler« er langt lettere synlige paa Hulsiden, maa man altid paa et Skilderi vende Rund- siden udad. Ved Tilskæringen af Glasset vælger man naturligvis den i Han- delen gaaende Størrelse, der er nærmest større end det nødvendige Maal. Øvede Folk lægger da det ene Hjørne af Glaspladen ned i Falsen, lægger Linealen paa Øjemaal hen over den langs de andre Kanter og skærer det overflødige bort saaledes, at det tilskaarne Stykke bliver ca. ’/s" f°r liUe i begge Retninger. Naar man ikke til det yderste er sikker paa sin Diamant, er en saadan vaklende Stilling for Pladen nuturligvis meget uheldig. Man maa da hellere tage Maal efter Falsen paa sædvanlig Maade, og afsætte det paa Glasset; men da en almindelig Blyant jo ikke smitter af paa Glas, maa man bruge Blæk. For øvrigt har man til at skrive paa Glas en særlig Slags Voksblyanter, hvoraf de gule altid er de bedste; skriver de mindre tydelig, er det fordi Pladen er fedtet, og den maa da først gnides kraftig med en tør Klud. Da der som Regel kun skal skæres ganske lidt af en Glasplade, bliver der ikke noget ordentligt Holdepunkt for Fingrene, naar Strim- len skal knækkes fra. Af Hensyn dertil er Diamantens Jærnklods paa hver af de korte Flader forsynet med et Hak, hvormed man kan gribe om Kanten af Pladeri. Naar Glasset er bragt i Orden, renses Billedet saa godt som muligt med et yderst blødt Viskelæder; er det jordslaaet og skjoldet, kan det være nødvendigt at bruge Blegevand. Med en Pensel eller en Svamp vædes det nu forsigtig paa Bagsiden og lægges med denne nedad paa et Bord. Det polerede Glas lægges ovenpaa med Rund- siden opad, og man passer, at det egentlige Billede kommer til at ligge nøjagtig midt under Glasset. Med en skarp Kniv afskærer man nu Papirets Hjørner lige ind til Glassets, og Randene af Pa- piret bøjes da helt omkring, saa at de ligger nogenlunde godt til paa Glassets Forside. Da Papiret let vil bøje sig tilbage, kan det være fristende at lade en Pind eller Neglen løbe hen ad Kanten for at faa Bøjningen skarpere, ligesom naar man ellers folder et Stykke Papir sammen; men det maa da her gøres med stor Forsigtighed og i hvert Tilfælde ikke skraat ind mod Kanten, da Papiret i saa Fald vil blive skaaren over af det skarpe Glas. Vil man overhove- det indlade sig derpaa, maa Trykket føres lodret fra oven nedefter. — Er den ombøjede Kant ved et Uheld alligevel bleven skaaren af, eller hvis den hvide Margen omkring Billedet i det hele taget har været for smal til at tillade en Ombøjning, klæber man naturligvis en smal Strimmel Papir bag paa Billedet og bøjer den. Man løfter nu det hele op paa et Stykke Brædt, en Klods, en Bog eller lignende, der er noget mindre end Glasset og lægger der- næst Rammen paa. Man kan da endnu ved et forsigtigt Træk