Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

metalarbejde 197 i Mørke; om den fornødne Temperatur er naaet, plejer man at mærke ved at holde Kolven i en bestemt Afstand fra den ene Kind; Erfaringen vil da lære, hvormegen Straalevarme man skal føle, naar Varmegraden er passende. Paa Landet har man altid Brænde, og der kan man varme Kolven i en Kakkelovn eller et Komfur; i By- erne maa man helst bruge Gas, Petroleum eller Benzin, da Kolven let bliver uren af Stenkul og Koks. Ved de almindelige Apparater til Gas og Petroleum (f. Eks. det ellers saa fortræffelige Apparat »Primus«) er der til dette Brug den Mangel, at de spreder Flammen saa stærkt; men de kan dog bruges. Bedre er ubetinget en nogen- lunde kraftig Bunsenbrænder, der er indrettet efter ganske samme Princip som de almindelige Køkkenapparater, men som kun giver en eneste samlet Flamme. Til Petroleum, Benzin og Sprit har man særlige Loddelamper med samlet Flamme. De er kunstruerede ligesom »Primus«, idet Brændslet findes i en Metalbeholder, i hvilken Luften sammenpresses ved en Trykpumpe (der dog kan undværes ved Benzinlamperne). Derved drives Vædsken op i Brænderen, der i Forvejen maa op- varmes ved en Spritflamme; den fordamper da, Dampstraalen river Luft med sig og blander sig med den, ligesom Gassen gør det i de dertil bestemte Apparater. Lamperne er temmelig dyre, saa det vilde være meningsløst at anskaffe en alene til Snellodning, da man jo altid kan skaffe et Par Pinde til et Komfur; men de er omtalte, fordi de er særdeles nyttige, hvis man vil give sig af med andet Metalarbejde (navnlig Hærdning), og desuden er det jo ikke ude- lukket, at man kan laane sig frem. — At de Lamper, der har opad rettet Flamme ogsaa kan bruges til almindelig Køkkenbrug, naar Kedelen e. 1. anbringes paa en særlig Trefod, følger af sig selv; de er i den Henseende ligestillede med »Primus«. Naar Kolven er bleven passende varm, maa dens Æg fortinnes, hvilket meget let gøres, naar man gnider den paa et Stykke Salmiak, hvori der da kommer en Fure, i hvilke man lægger et lille Stykke Loddetin. Noget af Tinnet bliver da hængende som en Draabe paa Æggen og kan saaledes bringes hen til Loddestedet, og efter- haanden som der bliver Brug for mere Tin, hentes det draabevis fra det større Stykke, som man har givet en hensigtsmæssig Form ved at hælde den flydende Legering ud paa en ikke renset Metal- plade, En saadan Afsmeltning af Tinnet Draabe for Draabe er natur- ligvis ubekvem, naar større Mængder skal bruges. Man kan da klippe Tinnet i smaa Stykker og lægge et saadant tæt ved Fugen, hvorpaa det paa selve Stedet smeltes med Loddekolven. Man kan ogsaa holde Tinstangen lige over Fugen og dér afsmelte et Stykke. Denne sidste Fremgangsmaade er- ofte meget bekvem, da man ved Hjælp af Tinstangen kan sammenholde de to Genstande, mens Lod- ningen staar paa. Denne Stilling er saaledes fremstillet paa Fig. 2, hvor »Skovlene« loddes paa et lille Vandhjul til en Turbine.