Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

198 HAANDVÆRK I HJEMMET Æggen af Kolven føres naturligvis langs med Fugen; den trækker med sig det smeltede Tin, der af sig selv løber ind mellem Fladerne, naar disse vel at mærke har været i Berøring med et Flusmiddel. Flusmidler. Naar der intet særlig Hensyn er at tage, bruges altid »Loddevand« d. v. s. en Vædske, der faas, naar man sætter Zinkaffald til Saltsyre, indtil der ikke opløses mere. — To Blikken- slagere stredes en Gang paa det hæftigste om Fremstillingen af dette Præparat; den ene vilde stikke Ild i det, mens den anden paastod, at man derved brændte »Kraften« af det. Det ene Ord tog det andet, og de skiltes som personlige Fjender. For at fore- bygge noget saadanne skal her gøres opmærksom paa, at denne Ildspaasættelse ikke har noget med selve Sagen at gøre. Det virk- somme Stof i Saltsyren bestaar af Klor og den brændbare Luftart Vandstof (Brint). Naar nu Kloret gaar i Forbindelse med Zinken, bliver Vandslottet til overs og bobler op gennem Vædsken; men om man brænder den eller lader være, er selvfølgelig ganske lige- gyldigt. Undertiden sætter man noget Salmiak til Loddevandet; men det er ikke nødvendigt, da Klorzinken meget godt alene kan gøre Over- fladehinden flydende under Dan- nelsen af noget lignende Klorfor- bindelser som de, der dannes af Salmiakken. Derimod kan det Fig. 2. Lodning med Kolv. blive nødvendigt, ganske at und- gaa Loddevandet, f. Eks. ved Til- ledning af Konservesdaaser. Det kan nemlig vanskelig forhindres, at noget af Loddevandet trænger ned til Levnedsmidlerne og for- dærver dem, da Zinkforbindelser er giftige. Man bruger da Harpiks, der ved den Temperatur, der her er Tale om, næppe har nogen Indflydelse paa den allerede dannede Hinde; men det har ogsaa mindre at sige, da baade Daasen og Laaget i Forvejen er fortinnede. I hvert Tilfælde danner den dog et beskyttende Lag over Fladerne under Processen. Derimod har den en slem Fejl, som let kan volde megen Tidsspilde. Daaserne skal jo bagefter koges, og ved samme Lej- lighed ser man, om Lodningen er bleven tæt, idet den indespærrede Luft ved Opvarmningen vil udvide sig og boble ud gennem enhver Utæthed. Men nu hænder det ikke sjældent, at Harpiksen har udfyldt et Hul, hvor Tinnet ikke er trængt hen, og hvis Fejlen hurtig gav sig til Kende, kunde den jo snart rettes; men der kan let hengaa halve Timer, inden Harpiksen ved Kogningen er bleven saa blød, at den giver efter for det invendige Tryk, og Hullet saa- ledes bliver synligt.