Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
METALARBEJDE
199
Langt bedre end Harpiks er derfor »Loddefedt«, der fremstilles
ved Sammensmeltning af 5 Dele Harpiks, 5 Dele Tælle og 1 Del
Salmiak. Paa Grund af Salmiakindholdet er det altsaa et virkeligt
Flusmiddel, og det er ikke giftigt; men dermed være ikke sagt, at
Forsigtighed er unødvendig, da selv en ringere Mængde Salmiak let
vil kunne smages i Fødevarerne.
Ved Tillodning af Konservesdaaser er for øvrigt kun at bemærke,
at man først med en Syl stikker et Hul midt i Laaget, saa at den
opvarmede Luft frit kan gaa bort, mens man lodder Randen, og
naar dette er gjort, stopper man Hullet med en Klat Tin. Viser
Randlodningen sig under Kogningen at være utæt, maa Midterhullet
atter stikkes op, inden Fejlen kan rettes.
Endnu skal omtales, at Loddemetallet allerede i lange Tider har
gaaet i Handelen i Form af tynde Rør, der er fyldt med Harpiks,
saa at det kan bruges uden noget særligt Flusmiddel. I den seneste
Tid er der reklameret for en ganske lignende Vare med det velvalgte
Navn »Solderine« (engelsk: to solder, at lodde), der naturligvis
sælges til en urimelig Pris i Forhold til den ringe Lettelse, Rrugen
af det frembyder.
Mens det som Regel er ligegyldigt, hvilke Metaller der skal
sammenloddes, danner dog det allervigtigste nemlig Jernet en Und-
tagelse herfra. Lodning paa ufortinnet Smedejern er meget van-
skelig, og Forlinningen hæfter kun paa fuldstændig rene Flader; med
Fordel kan Fortinning af Blik, Plader og større Genstande derfor
kun udføres paa Fabrikker. Paa Støbejern er Snellodning næsten
umulig, fordi der ved Jernets Størkning udskiller sig Smaadele af
Kul i Form af Blyant. Naar man nu vil file eller skrabe et Stykke
Støbejern rent, bliver Blyanten smuldret og gneden ud over hele
Fladen, og denne Blyantshinde kan ikke gøres flydende af Flus-
midlerne. Den maa ligefrem bortbrændes idet vi anvender et helt
andet Loddemetal, nemlig
Slaglod. Som Navnet antyder skulde dette Lod i Modsætning
til Snelloddel kunne tillade Slag paa Loddestedel; men hvis man
af Udtrykket følte sig opfordret til særlig at hamre paa en saadan
Sammenføjning, vilde man snart opdage, at Betegnelsen ofte er
ganske vildledende. I Virkeligheden er flere Arter Slaglod langt
skørere end Snelloddet; men hvad der betinger deres uomtvistelige
Værdi, er deres langt større Styrke overfor Træk og deres højere
Smeltepunkt. Skørheden fremkommer ved, at man for at faa et
passende Smeltepunkt ofte maa sammenblande 3 eller flere Metaller,
hvilket altid forringer Sejgheden, eller blot legere to Metaller i et
ugunstigt Mængdeforhold.
Som Eksempel paa det sidste kan anføres det almindeligst
anvendte Messingslaglod, der bestaar af lige Dele Kobber og Zink;
det kan altsaa fremstilles ved Sammensmeltning af 3 Dele Messing