Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
METALARBEJDE 199 Langt bedre end Harpiks er derfor »Loddefedt«, der fremstilles ved Sammensmeltning af 5 Dele Harpiks, 5 Dele Tælle og 1 Del Salmiak. Paa Grund af Salmiakindholdet er det altsaa et virkeligt Flusmiddel, og det er ikke giftigt; men dermed være ikke sagt, at Forsigtighed er unødvendig, da selv en ringere Mængde Salmiak let vil kunne smages i Fødevarerne. Ved Tillodning af Konservesdaaser er for øvrigt kun at bemærke, at man først med en Syl stikker et Hul midt i Laaget, saa at den opvarmede Luft frit kan gaa bort, mens man lodder Randen, og naar dette er gjort, stopper man Hullet med en Klat Tin. Viser Randlodningen sig under Kogningen at være utæt, maa Midterhullet atter stikkes op, inden Fejlen kan rettes. Endnu skal omtales, at Loddemetallet allerede i lange Tider har gaaet i Handelen i Form af tynde Rør, der er fyldt med Harpiks, saa at det kan bruges uden noget særligt Flusmiddel. I den seneste Tid er der reklameret for en ganske lignende Vare med det velvalgte Navn »Solderine« (engelsk: to solder, at lodde), der naturligvis sælges til en urimelig Pris i Forhold til den ringe Lettelse, Rrugen af det frembyder. Mens det som Regel er ligegyldigt, hvilke Metaller der skal sammenloddes, danner dog det allervigtigste nemlig Jernet en Und- tagelse herfra. Lodning paa ufortinnet Smedejern er meget van- skelig, og Forlinningen hæfter kun paa fuldstændig rene Flader; med Fordel kan Fortinning af Blik, Plader og større Genstande derfor kun udføres paa Fabrikker. Paa Støbejern er Snellodning næsten umulig, fordi der ved Jernets Størkning udskiller sig Smaadele af Kul i Form af Blyant. Naar man nu vil file eller skrabe et Stykke Støbejern rent, bliver Blyanten smuldret og gneden ud over hele Fladen, og denne Blyantshinde kan ikke gøres flydende af Flus- midlerne. Den maa ligefrem bortbrændes idet vi anvender et helt andet Loddemetal, nemlig Slaglod. Som Navnet antyder skulde dette Lod i Modsætning til Snelloddel kunne tillade Slag paa Loddestedel; men hvis man af Udtrykket følte sig opfordret til særlig at hamre paa en saadan Sammenføjning, vilde man snart opdage, at Betegnelsen ofte er ganske vildledende. I Virkeligheden er flere Arter Slaglod langt skørere end Snelloddet; men hvad der betinger deres uomtvistelige Værdi, er deres langt større Styrke overfor Træk og deres højere Smeltepunkt. Skørheden fremkommer ved, at man for at faa et passende Smeltepunkt ofte maa sammenblande 3 eller flere Metaller, hvilket altid forringer Sejgheden, eller blot legere to Metaller i et ugunstigt Mængdeforhold. Som Eksempel paa det sidste kan anføres det almindeligst anvendte Messingslaglod, der bestaar af lige Dele Kobber og Zink; det kan altsaa fremstilles ved Sammensmeltning af 3 Dele Messing