Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
HAANDVÆRK I HJEMMET
og 1 Del Zink, fordi Messing er en Legering af 2 Dele Kobber og
1 Del Zink.
Et udmærket Lod er derimod en Blanding af Sølv og Kobber
omtrent i det Mængdeforhold, hvori de findes i 25-Ører (3 Dele
Sølv og 2 Dele Kobber), og det er næsten det eneste, der binder
ordenlig paa Støbejern. Til Messing er det lidt for tungsmelteligt,
og til det Brug sammensmeltes Legeringen med */s Zink. Nu har
man vel kun i de færreste Huse en Vægt, der kan veje en 25-Øre,
langt mindre 1/5 deraf; men Vanskeligheden kan omgaaes, naar man
afridser Møntens Omkres paa et Stykke Zinkblik af den Tykkelse,
som oftest forekommer i det daglige Liv, nemlig Nr. 8 eller Nr. 10.
Den aftegnede Brik klippes ud og deles i to Dele; hver Halvdel
vil da være en passende Tilsætning til en 25-Øre. Til Fremstilling
af Messingslaglod kan man bruge en lignende Fremgangsmaade, idet
man bruger lige tykke Blikstykker af begge Metaller og derpaa ud-
klipper Stykker, hvis Flademaal forholder sig som 3 til 1.
Inden vi gaar nærmere ind paa Fremstillingen af Loddemetallet,
vil vi først omtale Fremgangsmaaden ved selve Lodningen. Vi maa
ogsaa her anvende et Flusmiddel, og det er i de allerfleste Tilfælde
Boraks. Det er ikke saa kraftigt til at rense Metalfladerne, som
Loddevandet; men dets Opgave er ogsaa fortrinsvis at beskytte dem
mod Oksydering (Iltning) under Opvarmningen. Mens man ved
Snellodning helst varmer Stykkerne først og derpaa overstryger dem
med Loddevandet, er det ved Slaglodning bedst allerede i Kulden
at lægge en Grød af Boraks udrørt i Vand over Fugen. Naar Op-
varmningen da begynder, vil Boraksen først opløses i det vedhæn-
gende Vand, som dernæst fordamper og efterlader den vandfri
Boraks. Derefter smelter denne og breder sig som en Glasur over
Fladerne baade inde i Fugen og i dens Nærhed. Man har imidlertid
anbragt nogle smaa Fliser eller Korn af Loddet i Boraksgrøden, og
naar Loddestedet er opvarmet til fuld Glødhede, smelter Legeringen
pludselig og breder sig over Fladerne paa alle Steder, hvor Boraksen
har naaet hen. Man lader nu det hele afkøles og fjerner let den
sprøde Boraks ved nogle Hammerslag. Til sidst files det overflødige
Metal bort, og hele Loddestedet afpudses.
Endnu er der dog et Par Ting af Vigtighed at omtale. Fol-
det første maa de Flader, der skal sammenføjes, være i det mindste
nogenlunde rene og navnlig ikke fedtede. Man renser dem derfor
ved Filning eller Skrabning, hvortil man kan bruge en opslidt Fil,
der i Enden er sleben til som et Stemmejern. Ofte kan det være
nemmere at ætse Fladerne rene, idet man gløder Stykkerne og
dypper dem ned i en fortyndet Syre.
For det andet skal Stykkerne holdes godt sammen, mens Loddet
er flydende. Ved Genstande af meget regelmæssigt Ydre er det til-
strækkeligt at lægge dem ovenpaa hinanden; men da maa Loddet i
Form af et tyndt Blad være slukket ind i Fugen. Oftest snører
man dog Stykkerne sammen med Jerntraad, der først lægges løst