Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
200 HAANDVÆRK I HJEMMET og 1 Del Zink, fordi Messing er en Legering af 2 Dele Kobber og 1 Del Zink. Et udmærket Lod er derimod en Blanding af Sølv og Kobber omtrent i det Mængdeforhold, hvori de findes i 25-Ører (3 Dele Sølv og 2 Dele Kobber), og det er næsten det eneste, der binder ordenlig paa Støbejern. Til Messing er det lidt for tungsmelteligt, og til det Brug sammensmeltes Legeringen med */s Zink. Nu har man vel kun i de færreste Huse en Vægt, der kan veje en 25-Øre, langt mindre 1/5 deraf; men Vanskeligheden kan omgaaes, naar man afridser Møntens Omkres paa et Stykke Zinkblik af den Tykkelse, som oftest forekommer i det daglige Liv, nemlig Nr. 8 eller Nr. 10. Den aftegnede Brik klippes ud og deles i to Dele; hver Halvdel vil da være en passende Tilsætning til en 25-Øre. Til Fremstilling af Messingslaglod kan man bruge en lignende Fremgangsmaade, idet man bruger lige tykke Blikstykker af begge Metaller og derpaa ud- klipper Stykker, hvis Flademaal forholder sig som 3 til 1. Inden vi gaar nærmere ind paa Fremstillingen af Loddemetallet, vil vi først omtale Fremgangsmaaden ved selve Lodningen. Vi maa ogsaa her anvende et Flusmiddel, og det er i de allerfleste Tilfælde Boraks. Det er ikke saa kraftigt til at rense Metalfladerne, som Loddevandet; men dets Opgave er ogsaa fortrinsvis at beskytte dem mod Oksydering (Iltning) under Opvarmningen. Mens man ved Snellodning helst varmer Stykkerne først og derpaa overstryger dem med Loddevandet, er det ved Slaglodning bedst allerede i Kulden at lægge en Grød af Boraks udrørt i Vand over Fugen. Naar Op- varmningen da begynder, vil Boraksen først opløses i det vedhæn- gende Vand, som dernæst fordamper og efterlader den vandfri Boraks. Derefter smelter denne og breder sig som en Glasur over Fladerne baade inde i Fugen og i dens Nærhed. Man har imidlertid anbragt nogle smaa Fliser eller Korn af Loddet i Boraksgrøden, og naar Loddestedet er opvarmet til fuld Glødhede, smelter Legeringen pludselig og breder sig over Fladerne paa alle Steder, hvor Boraksen har naaet hen. Man lader nu det hele afkøles og fjerner let den sprøde Boraks ved nogle Hammerslag. Til sidst files det overflødige Metal bort, og hele Loddestedet afpudses. Endnu er der dog et Par Ting af Vigtighed at omtale. Fol- det første maa de Flader, der skal sammenføjes, være i det mindste nogenlunde rene og navnlig ikke fedtede. Man renser dem derfor ved Filning eller Skrabning, hvortil man kan bruge en opslidt Fil, der i Enden er sleben til som et Stemmejern. Ofte kan det være nemmere at ætse Fladerne rene, idet man gløder Stykkerne og dypper dem ned i en fortyndet Syre. For det andet skal Stykkerne holdes godt sammen, mens Loddet er flydende. Ved Genstande af meget regelmæssigt Ydre er det til- strækkeligt at lægge dem ovenpaa hinanden; men da maa Loddet i Form af et tyndt Blad være slukket ind i Fugen. Oftest snører man dog Stykkerne sammen med Jerntraad, der først lægges løst