Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
216
HAANDVÆRK I HJEMMET
to Striber langs ad Siderne. Bedre er det trukne; det er temmelig
nøjagtig cylindrisk, fordi det i glødende Tilstand er trukket igennem
et rundt Hul; men da Jernet altid udvider sig noget efter at have
passeret Trækhullet, har det en noget større Diameter end angivet.
Fuldstændig nøjagtigt i enhver Henseende er det afdrejede saakaldte
»komprimerede Akselstaal«, som ganske særlig kan anbefales Ama-
tøren, naar det overhovedet kan faas i Nærheden. Denne Vare
sælges i Længder paa 10-11 Alen og i Tykkelser fra x/2 Tomme
opad. Prisen er i Forhold til Kvaliteten forbavsende biflig, sæd-
vanlig 13 Øre pr. Pd., og Overprisen for mindre Stykker er — i
hvert Tilfælde hos et enkelt københavnsk Firma — særdeles rimelig
nemlig 10 pCt.
Almindelige Egenskaber. »Jern« og »Staal« betegner efter
Nutidens gængse Sprogbrug ikke to forskellige Ting, og Benævnelserne
bruges derfor meget ofte i Flæng. Som bekendt er baade Smede-
jernet, Støbejernet og Staalet Forbindelser af de to Grundstoffer
Jern og Kulstof. Oprindelig brugtes Navnene saaledes, at Produkter
med under 1/2 pCt. Kulstof kaldtes for Smedejern, med 1/2—11/2 pCt.
for Staal og 4—5 pCt. for Støbejern (Blandingerne med l1^- 4 pCt.
Kul har ingen praktisk Anvendelse). Nu om Stunder betegnes med
»Staal« alle de smedelige Blandinger, der er fremstillet i flydende
Tilstand, selv om de i alle Retninger forholder sig ganske som det
paa anden Maade fremstillede Jern. Nogle Sorter af engelsk Besse-
merstaal er endog næsten lige saa bløde som fint svensk Jern. Med
stigende Indhold af Kul bliver Staalet i og for sig haardere sam-
tidig med, at det bliver lettere smelteligt; men ved et Indhold af
1/s pCt. indtræder pludselig den mærkelige Egenskab, at Staalet
bliver hærdeligt, og det er denne Ejendommelighed, der har skabt
hele den moderne Industri.
Imidlertid er det ikke Hærdeligheden, der betinger Staalets
Værdi. Det maa først og fremmest være stærkt og ensartet. Dette
naas ved, at det raa Staal slaas i Stykker, sorteres omhyggeligt og
derpaa omsmeltes i Digler. Det saaledes forædlede Staal benævnes
i daglig lale »Støbestaal« og bruges til alt finere Værktøj, navnlig
til saadant, der kræver en omhyggelig Tildannelse før Hærdningen.
Bortset fra Styrken betinges egentlig en Staalsorts Værdi af For-
skellen i Haardhed i hærdet og uhærdet Tilstand, da Bearbejdningen
naturligvis bliver langt lettere, naar Staalet kan gøres blødere. Af
samme Grund spiller ogsaa Ensartetheden en Rolle, da det baade
gør Arbejdet vanskeligere og unøjagtigere, naar man i et blødere
Materiale pludselig støder paa en haardere Aare. Man behøver
blot at tænke paa Boring; Boret vil for det første sløves og der-
næst vil det vige af Vejen for det haarde Punkt, hvorved Hullet
bliver urundt.
Som bekendt bestaar Hærdningen i, at Staalet ophedes til Glød-
ning, hvorpaa det pludselig afkøles, som oftest ved Neddypning i