Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
216 HAANDVÆRK I HJEMMET to Striber langs ad Siderne. Bedre er det trukne; det er temmelig nøjagtig cylindrisk, fordi det i glødende Tilstand er trukket igennem et rundt Hul; men da Jernet altid udvider sig noget efter at have passeret Trækhullet, har det en noget større Diameter end angivet. Fuldstændig nøjagtigt i enhver Henseende er det afdrejede saakaldte »komprimerede Akselstaal«, som ganske særlig kan anbefales Ama- tøren, naar det overhovedet kan faas i Nærheden. Denne Vare sælges i Længder paa 10-11 Alen og i Tykkelser fra x/2 Tomme opad. Prisen er i Forhold til Kvaliteten forbavsende biflig, sæd- vanlig 13 Øre pr. Pd., og Overprisen for mindre Stykker er — i hvert Tilfælde hos et enkelt københavnsk Firma — særdeles rimelig nemlig 10 pCt. Almindelige Egenskaber. »Jern« og »Staal« betegner efter Nutidens gængse Sprogbrug ikke to forskellige Ting, og Benævnelserne bruges derfor meget ofte i Flæng. Som bekendt er baade Smede- jernet, Støbejernet og Staalet Forbindelser af de to Grundstoffer Jern og Kulstof. Oprindelig brugtes Navnene saaledes, at Produkter med under 1/2 pCt. Kulstof kaldtes for Smedejern, med 1/2—11/2 pCt. for Staal og 4—5 pCt. for Støbejern (Blandingerne med l1^- 4 pCt. Kul har ingen praktisk Anvendelse). Nu om Stunder betegnes med »Staal« alle de smedelige Blandinger, der er fremstillet i flydende Tilstand, selv om de i alle Retninger forholder sig ganske som det paa anden Maade fremstillede Jern. Nogle Sorter af engelsk Besse- merstaal er endog næsten lige saa bløde som fint svensk Jern. Med stigende Indhold af Kul bliver Staalet i og for sig haardere sam- tidig med, at det bliver lettere smelteligt; men ved et Indhold af 1/s pCt. indtræder pludselig den mærkelige Egenskab, at Staalet bliver hærdeligt, og det er denne Ejendommelighed, der har skabt hele den moderne Industri. Imidlertid er det ikke Hærdeligheden, der betinger Staalets Værdi. Det maa først og fremmest være stærkt og ensartet. Dette naas ved, at det raa Staal slaas i Stykker, sorteres omhyggeligt og derpaa omsmeltes i Digler. Det saaledes forædlede Staal benævnes i daglig lale »Støbestaal« og bruges til alt finere Værktøj, navnlig til saadant, der kræver en omhyggelig Tildannelse før Hærdningen. Bortset fra Styrken betinges egentlig en Staalsorts Værdi af For- skellen i Haardhed i hærdet og uhærdet Tilstand, da Bearbejdningen naturligvis bliver langt lettere, naar Staalet kan gøres blødere. Af samme Grund spiller ogsaa Ensartetheden en Rolle, da det baade gør Arbejdet vanskeligere og unøjagtigere, naar man i et blødere Materiale pludselig støder paa en haardere Aare. Man behøver blot at tænke paa Boring; Boret vil for det første sløves og der- næst vil det vige af Vejen for det haarde Punkt, hvorved Hullet bliver urundt. Som bekendt bestaar Hærdningen i, at Staalet ophedes til Glød- ning, hvorpaa det pludselig afkøles, som oftest ved Neddypning i