Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
METALARBEJDE
219
Rødvarme og derpaa afkøles ved at svinges rundt i Luften. De
maa ikke hærdes i Vand, da de som Regel derved springer. Sæd-
vanlig er de allerede i den Tilstand, hvori de gaar i Handelen, saa
haarde, at de ridser Glas, og de kan derfor kun tildannes ved Slib-
ning og Smedning. Det kan af den Grund være vanskeligt at faa
et Stykke hugget over, da ingen Mejsel bider paa det; men natur-
ligvis kan det knækkes over ved Slag, f. Eks. med en lidt hulrygget
Ambolt til Underlag. Her maa dog gøres opmærksom paa, at der
ved dette Arbejde maa tages Forsigtighedsregler, da Stykkerne ellers
springer meget langt bort og kan afstedkomme Ulykker. Man kan
derfor lægge en gammel Sæk ovenpaa Stykket, hvor Slaget skal
træffe; men bedre er det dog — som Maskinfolk bruger — at
hænge en Kasket paa hver Ende af Stangen. Kasketterne flyver da
langt bort; men Stængerne falder matte til Jorden.
Det naturhaarde Staal anvendes særlig til Drejning og kan an-
befales Amatøren, naar han har let ved at slibe. Den Smule Smed-
ning, der kan være ønskelig, kan han let udføre, naar han i en
Kakkelovn opheder Staalet til gul Varme; men for øvrigt kan den
ogsaa helt erstattes af en stærkere Slibning.
Dette Slaal gaar i Handelen under en Mængde Navne og til
meget forskellige Priser, der kan stige til 5—6 Kr. pr. tt. Ama-
tøren har dog ikke Midler til at udnytte de dyre Sorters gode Egen-
skaber og bør derfor holde sig til de billigste (ca. 175 Øre pr. '«).
Man bruger kun ganske smaa Stykker, som man fæstner i solide
Staalholdere af Jern, hvorved Bekostningen indskrænkes til en Ube-
tydelighed.
BORING.
Enhver har jo fra sin første Barndom jævnlig set Eksempler
paa Træets Tildannelse, og Fremgangsmaaderne synes tilsidst helt
selvfølgelige. Omvendt har kun de færreste nogensinde set noget
videre til Jernets Bearbejdning i kold Tilstand, og som Følge deraf
bliver noget saadant betragtet om ikke ligefrem som Hekseri, saa
dog som noget, man skal staa 5 Aar i Lære for at kunne udføre
og tilmed kun ved Hjælp af store og kostbare Maskiner. Desto
større er Overraskelsen, naar man faar at vide, at man i Nutiden
behøver næsten intet Værktøj og langt mindre Øvelse ved Arbejde i
Jern end i Træ. Naar man da med den største Tvivl gør et For-
søg og for første Gang ser en Jernspaan hvislende sno sig for
Staalet, har. man pludselig naaet det højeste, et Menneske kan naa:
at imponere sig selv. Man ser sig fuldstændig som Situationens
Herre og føler at have gjort sig Jorden underdanig.
Og saa meget ved saa smaa Midler! En opslidt, flad Fil eller
et Stykke deraf kan alene ved Slibning omdannes til et brugeligt
Bor, naar den i Spidsen tildannes omtrent som en Spydod, hvis to
Ægge kun er tilslebne fra den ene og hver sin Side. De lange