Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
METALARBEJDE 219 Rødvarme og derpaa afkøles ved at svinges rundt i Luften. De maa ikke hærdes i Vand, da de som Regel derved springer. Sæd- vanlig er de allerede i den Tilstand, hvori de gaar i Handelen, saa haarde, at de ridser Glas, og de kan derfor kun tildannes ved Slib- ning og Smedning. Det kan af den Grund være vanskeligt at faa et Stykke hugget over, da ingen Mejsel bider paa det; men natur- ligvis kan det knækkes over ved Slag, f. Eks. med en lidt hulrygget Ambolt til Underlag. Her maa dog gøres opmærksom paa, at der ved dette Arbejde maa tages Forsigtighedsregler, da Stykkerne ellers springer meget langt bort og kan afstedkomme Ulykker. Man kan derfor lægge en gammel Sæk ovenpaa Stykket, hvor Slaget skal træffe; men bedre er det dog — som Maskinfolk bruger — at hænge en Kasket paa hver Ende af Stangen. Kasketterne flyver da langt bort; men Stængerne falder matte til Jorden. Det naturhaarde Staal anvendes særlig til Drejning og kan an- befales Amatøren, naar han har let ved at slibe. Den Smule Smed- ning, der kan være ønskelig, kan han let udføre, naar han i en Kakkelovn opheder Staalet til gul Varme; men for øvrigt kan den ogsaa helt erstattes af en stærkere Slibning. Dette Slaal gaar i Handelen under en Mængde Navne og til meget forskellige Priser, der kan stige til 5—6 Kr. pr. tt. Ama- tøren har dog ikke Midler til at udnytte de dyre Sorters gode Egen- skaber og bør derfor holde sig til de billigste (ca. 175 Øre pr. '«). Man bruger kun ganske smaa Stykker, som man fæstner i solide Staalholdere af Jern, hvorved Bekostningen indskrænkes til en Ube- tydelighed. BORING. Enhver har jo fra sin første Barndom jævnlig set Eksempler paa Træets Tildannelse, og Fremgangsmaaderne synes tilsidst helt selvfølgelige. Omvendt har kun de færreste nogensinde set noget videre til Jernets Bearbejdning i kold Tilstand, og som Følge deraf bliver noget saadant betragtet om ikke ligefrem som Hekseri, saa dog som noget, man skal staa 5 Aar i Lære for at kunne udføre og tilmed kun ved Hjælp af store og kostbare Maskiner. Desto større er Overraskelsen, naar man faar at vide, at man i Nutiden behøver næsten intet Værktøj og langt mindre Øvelse ved Arbejde i Jern end i Træ. Naar man da med den største Tvivl gør et For- søg og for første Gang ser en Jernspaan hvislende sno sig for Staalet, har. man pludselig naaet det højeste, et Menneske kan naa: at imponere sig selv. Man ser sig fuldstændig som Situationens Herre og føler at have gjort sig Jorden underdanig. Og saa meget ved saa smaa Midler! En opslidt, flad Fil eller et Stykke deraf kan alene ved Slibning omdannes til et brugeligt Bor, naar den i Spidsen tildannes omtrent som en Spydod, hvis to Ægge kun er tilslebne fra den ene og hver sin Side. De lange