Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

218 HAANDVÆRK I HJEMMET og i saa Tilfælde kan man spare sig mange Ærgrelser ved at kas- sere det straks; thi det er absolut værdiløst i enhver Henseende og kan ikke gøres godt igen. Det er bleven ødelagt ved for stærk Ophedning; men at forklare, til hvilken Temperatur man tør gaa, lader sig naturligvis ikke gøre, særlig da den er saa yderst for- skellig for de forskellige Sorter. I Almindelighed kan man sige, at det finere Værktøjsstaal kun taaler kirsebærrød Varme; men kom- mer Temperaturen ikke meget nær op derimod, indtræder Hærd- ningen slet ikke. Spillerummet er ikke stort, og Begynderen maa derfor prøve sig frem, først ophede til mørkerød Lysning og der- paa afkøle i Vand; hvis Staalet ikke derved er bleven haardt, hvilket prøves ved, at en Fil ikke maa kunne bide paa det, op- hedes til lidt højere Temperatur, og saaledes videre. Imidlertid er det dog kun, naar særlig godt Værktøj skal laves, og naar der kræves megen Tildannelse før Hærdningen — eller naar intet andet Staal kan faas, at man behøver at gaa saa forsigtig frem. Der er nemlig to Yderligheder, som begge kan anbefales Amatører og navnlig Begyndere. Den ene findes hos et Staal, som i hvert Tilfælde kan faas i København. Det benævnes Svensk Martin-Staal med et Kulindhold af 0,6 0,7 pCt. og er fremstillet ved at opløse Smedejernsaffald i smeltet Støbejern. Da Støbejernet har et langt højere og Smede- jernet et noget lavere Kulindhold end Staalet, er det klart, at man ved at veksle Mængdeforholdet paa denne Maade kan fremstille Staalsorter af forskellig Haardhed. Det her omtalte staar Jernet saa nært, at det har flere Egenskaber fælles med dette. Det kan saaledes svejses, og det kan taale Hvidglødhede uden at forbrænde. Men ikke desto mindre kan det hærdes, naar det ophedes til lys Rødvarme, og Hærdningen vil derfor aldrig mislykkes, naar man blot kan skaffe tilstrækkelig Hede, hvilket man i hvert Tilfælde kan i en Kakkelovn. Endnu kan tilføjes, at det er næsten lige saa bil- ligt som Jern, 15 Øre pr. medens Værktøjsstaal koster 55 Øre. Til den Pris kan man jo ikke vente ulastelig Vare, og Staalet er da ikke heller frit for haarde Aarer. Det anvendes derfor mest, hvor Tildannelsen hovedsagelig foregaar ved Smedning, f. Eks. til Landbrugsredskaber, og det omtales derfor, som alt, hvad der be- rører »Agerdyrkning«, af rigtige Maskinfolk med et overbærende Smil; men i Virkeligheden er det forbavsende godt i Forhold til Prisen. De paa Landet boende Læsere vil rimeligvis hos Stedets Smed kunne faa en saadan Staalsort. Den samme Egenskab, at kunne taale Hvidvarme, findes hos de fleste Sorter »selvhærdende« Staal. Med et bedre Navn benævnes de ogsaa »naturhaarde«, idet de ved Tilsætning af visse Stoffer er bievne saa haarde, at der skal særlige Kunster til at gøre dem bløde, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, og dette bevares da som Regel som en Hemmelighed. Den yderste Haardhed faar de dog ofte først, naar de opvarmes til Hvidvarme eller meget lys