Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

254 HAANDVÆRK I HJEMMET ikke gnaver sig ind i Træet. Eller ogsaa kan man lave sig en særlig Skrue (Spindel) af samme Slags, som i Almindelighed bruges. Selv om man kan dreje, er det unødig besværligt at tildanne den af en saa tyk Stang, at der fremkommer det fornødne Hoved; men man kan i den ene Ende gløde en Stang af den Tykkelse, som Skruen skal have (3/4"—1"), og dernæst fortykke (»slukke«) den ved nogle Slag mod et fast Underlag. Naar Stangen da er bleven kold, fører man fra den anden Ende en glødende Ring ind paa det fortykkede Stykke. Efter Afkøling vil da Ringen være saa fastkrympet, at den danner det fornødne Hoved. Ogsaa kan man blot dreje nogle Riller i Enden af en Stang (helst Akselstaal) og derpaa lade støbe et Hoved omkring den. I begge Tilfælde vil det jo pynte svært, om man bagefter kan dreje Hovedet »rent«; men under alle Omstændigheder maa der bores et Hul tværs igennem det til Tværstangen. Gennem Spindelens tyndere Del maa der ogsaa bores et Hul til en lille Stift, som — naturligvis ved en Underlagsskive — fører Forstykket til- bage, naar Skruestikken aabnes. Møttrikken sidder selvfølgelig bag paa Bagstykket og bør helst være skaaren i en firkantet Stang, der strækker sig tværs over Planken og er løselig fæstnet ved et Par Kramper. Den maa kunne vippe lidt, da Skruen jo kun ligger vand- ret, naar Skruestikken er helt lukket, og af samme Grund maa Hul- lerne i Plankerne enten være aflange eller i det hele taget noget større end Skruens Tværmaal. Vi kommer nu til selve Kæberne eller rettere Bakkerne, de to smaa Stykker som direkte berører det indspændte Arbejdsstykke. De maa naturligvis være af hærdet Staal og tilmed maa de være riflede paa Kryds og tværs (filehuggede). De skaffes let til Veje, naar man af to opslidte Grovfile afbrækker de Stykker, der sidder nærmest ved Anglen, da Filen dér paa et langt Stykke har samme Tværsnit. Stykkerne udglødes langsomt, bedst ved at lægges mellem to Torv; naar disse er brændte ud og Asken er kold, er Staalet blevet saa blødt, at man med Lethed kan bore Huller gennem det. Hullerne »forsænkes« (det øverste Stykke udvides tragtformet) med et større Bor, saa at de passe til de Holdskruer, med hvilke Bak- kerne fæstes til de øverste Ender af Plankerne. Da de ofte under Brugen faar stærke Slag fra oven, vil det være rettest at lægge dem i en Fals; men derved bliver Gabet i Skruestikken for lidt under- skaaret, med mindre man mellem Plankerne og Bakkerne indskyder en Klods, i hvilken Falsen da laves. Naar Bakkerne er fuldstændig tildannede, hærdes og anløbes de mørkegult. Tidligere er omtalt, at man ofte kan komme billigt til en god Skruestik ved at lade en anden afstøbe. 1 saa Tilfælde bliver der ofte en Del at rette paa Støbegodset; Jernet kan have kastet sig, og Falsene maa gøres skarpere. Man lægge da vel Mærke til, at man aldrig maa file i den raa »Støbeskal«, da den er saa haard, at den ødelægger Filen i næsten et eneste Strøg. Skallen maa først mejsles af; men at frembringe en nogenlunde jævn Flade ved Mejsling er