Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
METALARBEJDE
255
ikke let. Begynderen vil vist komme bedst fra Arbejdet, naar han
først laver en Slags Filehugning paa Kryds og tværs over hele Fla-
den ; det allermeste af Skallen vil da springe af, og Fladen afglattes
da med Filen. Mejsles der i Nærheden af en fremstaaende Kant,
maa der altid hugges fra denne ind mod Hovedmassen, da der ellers
springer store Flækker af. I Falsene anbringes da Bakkerne ved
Hjælp af forsænkede Maskinskruer.
Angaaende Tildannelsen og Anbringelsen af Spindel og Møttrik i
en saadan Skruestik kan der næppe siges noget i Almindelighed, da
man ser det udført paa de forskelligste Maader; men da den, der
lader en Skruestik afstøbe, jo netop i Modellen har den bedst mu-
lige Vejledning, er der ingen Grund til at opholde sig derved. Kun
skal tilføjes, at man naturligvis ikke behøver aldeles slavisk at efter-
ligne Originalen; Spindelen kan saaledes gøres tyndere, og der kan
skæres et ganske andet Gevind. Det er saaledes ikke nødvendigt
at have den store Stigning, som muliggør en meget hurtig Tilspæn-
ding, da Amatøren jo ikke arbejder paa Akkord.
Enhver kender sikkert den almindelige Fileklo, som til Overflod
kan ses paa Fig. 35,12. Den anbefalede Skruestik af Træ er jo saa-
ledes kun en kæmpemæssig, fastgjort Fileklo, navnlig naar man bru-
ger en Skruebolt til at spænde den sammen med. Efter samme
Princip er alle de smedede Skruestikke lavede; de taaler særdeles
godt Slag, men da den ene Kæbe drejer sig om et Hængsel, kan de
jo kun i en eneste Stilling klemme med Bakkernes fulde Flade, og
tilmed har de altid kun en forholdsvis ringe Spændvidde. De støbte
er af en helt anden Bygning og kaldes Parallelskruestikke, fordi
Bakkerne altid beholder samme Stilling. Som alt Støbegods er de
naturligvis skørere end tilsvarende af Smedejern; men de mindre
Numre er som Regel »blødstøbte«, og de større er allerede paa
Grund af deres Masse saa stærke, at der skal en aldeles vanvittig
Mishandling til at slaa dem i Stykker. Selv den paa Fig. 33 af-
bildede lille Godtkøbstingest var dog saa stærk i Støbegodset, at da
den endelig blev overanstrængt, strakte Spindelen sig, saa at Hul-
lerne maatte bores op, og en hjemmelavet, sværere Spindel ind-
sættes. For Amatøren, der kan forudsættes at have nogen Omhu
for sit Værktøj, vil Parallelskruestikken derfor ubetinget være at
foretrække.
Angaaende Brugen af Skruestikken er kun lidet at tilføje. Skal
en afpudset Genstand indspændes, maa den jo skaanes mod Mærker
og man lægger derfor imellem den og Staalbakkerne to Stykker Blik
af et blødere Metal (Kobberbakker, Blybakker), som man bøjer om
i en ret Vinkel over Kæbernes Overkant, saa at de ikke falder ned,
naar man aabner Skruestikken. S. 236 er omtalt, hvorledes en rund
Stang indspændes. Et særligt Tilfælde indtræder, naar man ind-
spænder et større Stykke Plade. Skruestikken kan da kun faa fat
i den ene Kant, og hvis man da netop skal f. Eks. file ved den
modsatte Ende, sitrer og hyler den paa det frygteligste; af Arbejde