Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
METALARBEJDE 255 ikke let. Begynderen vil vist komme bedst fra Arbejdet, naar han først laver en Slags Filehugning paa Kryds og tværs over hele Fla- den ; det allermeste af Skallen vil da springe af, og Fladen afglattes da med Filen. Mejsles der i Nærheden af en fremstaaende Kant, maa der altid hugges fra denne ind mod Hovedmassen, da der ellers springer store Flækker af. I Falsene anbringes da Bakkerne ved Hjælp af forsænkede Maskinskruer. Angaaende Tildannelsen og Anbringelsen af Spindel og Møttrik i en saadan Skruestik kan der næppe siges noget i Almindelighed, da man ser det udført paa de forskelligste Maader; men da den, der lader en Skruestik afstøbe, jo netop i Modellen har den bedst mu- lige Vejledning, er der ingen Grund til at opholde sig derved. Kun skal tilføjes, at man naturligvis ikke behøver aldeles slavisk at efter- ligne Originalen; Spindelen kan saaledes gøres tyndere, og der kan skæres et ganske andet Gevind. Det er saaledes ikke nødvendigt at have den store Stigning, som muliggør en meget hurtig Tilspæn- ding, da Amatøren jo ikke arbejder paa Akkord. Enhver kender sikkert den almindelige Fileklo, som til Overflod kan ses paa Fig. 35,12. Den anbefalede Skruestik af Træ er jo saa- ledes kun en kæmpemæssig, fastgjort Fileklo, navnlig naar man bru- ger en Skruebolt til at spænde den sammen med. Efter samme Princip er alle de smedede Skruestikke lavede; de taaler særdeles godt Slag, men da den ene Kæbe drejer sig om et Hængsel, kan de jo kun i en eneste Stilling klemme med Bakkernes fulde Flade, og tilmed har de altid kun en forholdsvis ringe Spændvidde. De støbte er af en helt anden Bygning og kaldes Parallelskruestikke, fordi Bakkerne altid beholder samme Stilling. Som alt Støbegods er de naturligvis skørere end tilsvarende af Smedejern; men de mindre Numre er som Regel »blødstøbte«, og de større er allerede paa Grund af deres Masse saa stærke, at der skal en aldeles vanvittig Mishandling til at slaa dem i Stykker. Selv den paa Fig. 33 af- bildede lille Godtkøbstingest var dog saa stærk i Støbegodset, at da den endelig blev overanstrængt, strakte Spindelen sig, saa at Hul- lerne maatte bores op, og en hjemmelavet, sværere Spindel ind- sættes. For Amatøren, der kan forudsættes at have nogen Omhu for sit Værktøj, vil Parallelskruestikken derfor ubetinget være at foretrække. Angaaende Brugen af Skruestikken er kun lidet at tilføje. Skal en afpudset Genstand indspændes, maa den jo skaanes mod Mærker og man lægger derfor imellem den og Staalbakkerne to Stykker Blik af et blødere Metal (Kobberbakker, Blybakker), som man bøjer om i en ret Vinkel over Kæbernes Overkant, saa at de ikke falder ned, naar man aabner Skruestikken. S. 236 er omtalt, hvorledes en rund Stang indspændes. Et særligt Tilfælde indtræder, naar man ind- spænder et større Stykke Plade. Skruestikken kan da kun faa fat i den ene Kant, og hvis man da netop skal f. Eks. file ved den modsatte Ende, sitrer og hyler den paa det frygteligste; af Arbejde