Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
METALARBEJDE 257 bogstavelig, ikke for Delinkventens Skyld, men for Grovfilens, idet den øjeblikkelig mister alle sine Tænder, naar den skal arbejde i haarde Ting. Grovfile anvendes derfor næsten udelukkende til Mes- sing; til Jern bruges »Forfile« med et noget finere Hug, og til Støbe- staal bør man absolut ikke anvende andet end »Sletfile«, om man end af og til af Mangel paa Tid afviger fra Reglen. Ofte foretager den samme Fil en Slags Sjælevandring, idet den begynder med at være Grovfil og først, naar den er bleven stærkt slidt, optræder som Forfil; dernæst benyttes den til Støbestaal og i Glødskal, og først naar den er »saa glat som et Strygejern«, bruges den til Kobber, Tin og Bly, da Spaanerne af disse bløde Metaller sætter sig fast mellem Tænderne paa enhver Fil, som endnu er nogenlunde ru. At Sletfilens egenlige Opgave er at udslette de Ridser, som Grov- filen har sat, er selvfølgeligt, og heri kan den ikke erstattes af en afslidt Grovfil. Er en ellers god Fil kun foreløbig bleven tilstoppet af Spaaner, kan den renses, naar man kraftig og gentagne Gange stryger den paa langs ad det øverste Hug (Krydshugget) med en »Kradsbørste«, der i Virkeligheden ikke er forskellig fra en lille Uldkarte. Et lige overklippet Bundt Messingtraade kan dog ogsaa bruges. Til de bløde Metaller og navnlig til Træ, Læder, Horn o. 1. bør man dog ikke bruge File mere end absolut nødvendigt, men fortrins- vis en Rasp. Paa denne er Staalet hugget op til grove Torne, og den tilstoppes derfor ikke saa let. Desuden tager den næsten lige saa grove Spaaner som en Sav, hvilket i høj Grad fremmer den foreløbige Tildannelse. Naar Amatøren blot har en enkelt halvrund Rasp, vil det være fuldt tilstrækkeligt. For al bøde paa det stærke Slid har man stadig gjort Filene haardere og haardere; men derved er de ogsaa bievne dyrere, og det er tvivlsomt, om der i det hele taget er opnaaet noget derved; thi de fleste File ødelægges ikke saa meget ved egenligt Slid som ved, at Tænderne knækker af, og Erfaringen viser, at man til Jern meget godt kan bruge de billige tyske, men aldeles ikke de fine engelske Grovfile, da disse netop paa Grund af deres Haardhed er saa skøre. Men hertil kommer den for Amatører meget vigtige Om- stændighed, at de simple File saa let kan gøres bløde, naar de er opslidte, og det har meget at sige, fordi Staalet da kan anvendes paa mangfoldige Maader, f. Eks. som anført til Bakkerne i Skrue- stikken. De forskellige Former af File kendes jo næsten af enhver, og deres Anvendelse følger ganske af sig selv; ingen kan saaledes være i Tvivl om, i hvilke Tilfælde man skal bruge en rund, halvrund eller firkantet Fil. Af flade File har man to Slags, nemlig »Ansats- file«, der er lige brede i hele Længden, og som ikke er huggede paa den ene af Smalfladerne, og »forjyngede« File, hvis yderste Ende er stærkt tilspidsede, og som er huggede paa begge Smalfladerne. Da Amatøren jo ikke kan have et meget stort Udvalg af alle mulige Haandværk i Hjemmet 33