Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
258
HAANOVÆRK I HJEMMET
Størrelse og Former, kan det tilraades ham at undgaa alle Mellem-
størrelserne for de flade Files Vedkommende; der er slet ingen
Mening i at staa og fedte med en 6" Fil; en 10 Tommers er det
allermindste man bør byde et voksent Menneske, navnlig en Amatør,
der kun vanskelig faar Nytte af hele Filens Længde. Vi anskaffer
os derfor en 10 —12" Forfil (Ansatsfil) til det almindelige og lige-
fremme Arbejde og en noget mindre, halvrund Sletfil til Afpudsning.
Af runde og firkantede maa man ogsaa helst have en stor og en
mellemstor; da den sidste er langt finere i Hugget end den første,
kan den bruges til Sletningen. Derimod er det ganske rart at have
et noget større Udvalg af de ganske smaa Fladflle, som man maa
benytte ved Arbejde i alle Kroge og Hjørner; men de koster ikke
mere end 25 Øre Stykket. Især har saadanne Smaafile Anvendelse
ved alt Arbejde med Laase og Nøgler, og her vil man som Regel
være bedst tjent med de forjyngede. Endelig maa man ikke glemme
en Knivfil, der har samme Form som en »Tollekniv«; den er ikke
blot hugget paa begge Sider, men ogsaa i Ryggen og paa Æggen.
Det sidste er det vigtigste, da den især bruges til at uddybe Kærven
paa Skruer.
Enhver kender det frygtelige Besvær man kan have med at faa
gamle Skruer op, naar de først er rustede fast; for det første er
Kærven som Regel bleven fyldt med Maling eller Snavs; det maa
man nu allerførst skrabe ud. Hvis Genstanden, hvori Skruen sidder,
ikke særlig skal skaanes, hjælper det dernæst umaadelig at berøre
Skruehovedet med et Stykke glødende Jern; Skruen vil derved blive
opvarmet og udvide sig før Omgivelserne, og derved brydes Sammen-
kitningen paa de fleste Steder. Men alligevel vil Kærven meget ofte
blive ødelagt, idet Skruetrækkeren Gang paa Gang springer op af
den og nedbryder og bortskærer dens Sider. I saa Tilfælde bliver
der Brug for Knivfilen; men Arbejdet lettes naturligvis meget, naar
man først har faaet Skruen saa meget op, at man kan komme til
at bruge hele Filens Længde. Vil man bruge en gammel Skrue
igen, bør Kærven altid uddybes, hvis den ikke er ganske uskadt.
Dette kan dog ogsaa gøres med
Saven. Tidligere var Forskellen paa Saven til Metal og til Træ
langt større end nu, dels i Henseende til Stillingen, idet Bladet i
Metalsaven blev spændt ved en Skrue med Fløjmøttrik, men navnlig
angaaende Bladet. Det ansaas nemlig ikke blot for meget vanske-
ligt, men ogsaa for unyttigt eller skadeligt at udlægge Tænderne,
idet man derved forøgede Snittets Bredde uden at forøge Tændernes
Styrke. Saven gik derfor meget trangt og havde kun ringe An-
vendelse. Ganske anderledes stiller det sig nu, da der i Handelen
er bragt en amerikansk Sav (Griffins), som er afbildet Fig. 2,2,
S. 136, og hvis Blad, der spændes ved en lille Løftestang i Haand-
taget, er endogsaa stærkt udlagt. Bladets Ryg er blød, men Tæn-
derne er meget haarde og dertil ret spidse og meget foroverbøjede.