Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
258 HAANOVÆRK I HJEMMET Størrelse og Former, kan det tilraades ham at undgaa alle Mellem- størrelserne for de flade Files Vedkommende; der er slet ingen Mening i at staa og fedte med en 6" Fil; en 10 Tommers er det allermindste man bør byde et voksent Menneske, navnlig en Amatør, der kun vanskelig faar Nytte af hele Filens Længde. Vi anskaffer os derfor en 10 —12" Forfil (Ansatsfil) til det almindelige og lige- fremme Arbejde og en noget mindre, halvrund Sletfil til Afpudsning. Af runde og firkantede maa man ogsaa helst have en stor og en mellemstor; da den sidste er langt finere i Hugget end den første, kan den bruges til Sletningen. Derimod er det ganske rart at have et noget større Udvalg af de ganske smaa Fladflle, som man maa benytte ved Arbejde i alle Kroge og Hjørner; men de koster ikke mere end 25 Øre Stykket. Især har saadanne Smaafile Anvendelse ved alt Arbejde med Laase og Nøgler, og her vil man som Regel være bedst tjent med de forjyngede. Endelig maa man ikke glemme en Knivfil, der har samme Form som en »Tollekniv«; den er ikke blot hugget paa begge Sider, men ogsaa i Ryggen og paa Æggen. Det sidste er det vigtigste, da den især bruges til at uddybe Kærven paa Skruer. Enhver kender det frygtelige Besvær man kan have med at faa gamle Skruer op, naar de først er rustede fast; for det første er Kærven som Regel bleven fyldt med Maling eller Snavs; det maa man nu allerførst skrabe ud. Hvis Genstanden, hvori Skruen sidder, ikke særlig skal skaanes, hjælper det dernæst umaadelig at berøre Skruehovedet med et Stykke glødende Jern; Skruen vil derved blive opvarmet og udvide sig før Omgivelserne, og derved brydes Sammen- kitningen paa de fleste Steder. Men alligevel vil Kærven meget ofte blive ødelagt, idet Skruetrækkeren Gang paa Gang springer op af den og nedbryder og bortskærer dens Sider. I saa Tilfælde bliver der Brug for Knivfilen; men Arbejdet lettes naturligvis meget, naar man først har faaet Skruen saa meget op, at man kan komme til at bruge hele Filens Længde. Vil man bruge en gammel Skrue igen, bør Kærven altid uddybes, hvis den ikke er ganske uskadt. Dette kan dog ogsaa gøres med Saven. Tidligere var Forskellen paa Saven til Metal og til Træ langt større end nu, dels i Henseende til Stillingen, idet Bladet i Metalsaven blev spændt ved en Skrue med Fløjmøttrik, men navnlig angaaende Bladet. Det ansaas nemlig ikke blot for meget vanske- ligt, men ogsaa for unyttigt eller skadeligt at udlægge Tænderne, idet man derved forøgede Snittets Bredde uden at forøge Tændernes Styrke. Saven gik derfor meget trangt og havde kun ringe An- vendelse. Ganske anderledes stiller det sig nu, da der i Handelen er bragt en amerikansk Sav (Griffins), som er afbildet Fig. 2,2, S. 136, og hvis Blad, der spændes ved en lille Løftestang i Haand- taget, er endogsaa stærkt udlagt. Bladets Ryg er blød, men Tæn- derne er meget haarde og dertil ret spidse og meget foroverbøjede.