Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

METALARBEIDE 259 Som Følge deraf skærer denne Sav særdeles godt, og den »skærer sig ned« selv, saa at ethvert Tryk paa den ikke blot er overflødigt, men ogsaa skadeligt, navnlig under Dødgangen. Bruges Bladet ude- lukkende i Messing eller andre bløde Metaller, er det næsten uop- slideligt, men allerede Jern og blødt Staal tager haardere paa det, og Støbestaal ødelægger det fuldstændig. Man bør derfor, ligesom ved Filene, kun bruge gamle, halv- eller helslidte Blade til Jern og Støbestaal. Det sidste stiller nu heller ikke store Fordringer til Saven, da det saa let kan knækkes over ved et meget kraftigt Slag, naar det blot lige er mærket paa begge Sider ved en lille Fure. Har man ikke netop et tilstrækkelig daarligt Blad, bruger man bedst en Savfil. Da denne Sav skærer sig saa stærkt ned, fordrer den i visse Tilfælde nogen Forsigtighed. Saaledes maa man ikke save paa tværs af tynde Plader, idet Tænderne da hugger i og brækker af; naar man derimod lader Saven hælde stærkt i Snittets Længderetning, vil Snitfladen blive saa lang, at saadant undgaas. Noget lignende indtræder ved Oversavning af Rør; i Begyndelsen gaar det helt godt; men naar man er kommen saa langt ned, at Bladet lige er gaaet igennem paa et Punkt, maa man dreje Røret et Stykke, men for øvrigt fortsætte i samme Spor. Endnu er at bemærke, at hvis man har gjort et Snit med et gammelt Blad, maa man ikke fort- sætte i samme Spor med et nyt; thi derved kan man rive alle Tænderne af i et eneste Strøg, fordi det nye Blad er tykkere end det gamle, slidte. Selvfølgelig kan et slidt Blad ikke files eller ud- lægges; men det vilde heller ikke være Umagen værd, da et nyt kun koster 20 Øre. Hvis Amatøren kan skaffe sig denne Sav, bliver det et af hans vigtigste Værktøjer, da han er temmelig udelukket fra at kunne mejsle tykke Stænger over. Men selv, hvor man er indrettet paa saadant, ja endog paa at klippe Stængerne over, vil man ofte fore- trække Saven, idet baade Mejslen og Saksen sætter en hæslig »Grad« op, saa at Bundfladen og dens Omegn bagefter maa afrettes ved Filing, hvilket ofte kræver lige saa meget Arbjde som Savningen. Saksen. Angaaende dette Redskab gælder den tidligere frem- satte Sætning, at den samme Form ikke behøver at være den hel- digste baade for Fagmanden og Amatøren. Denne har kun Brug for en ganske lille Haandsaks (Traadsaks, Fig. 35, 5), og jo kortere Kæberne er, desto mere Magt har han over den. Naar Blikken- slagerne bruger meget langkæbede Sakse til tyndere Blik, er det naturligvis kun for at spare Tid. Man skulde tro, at en Metalsaks skulde haandteres ganske paa samme Maade som en Papirsaks; men hvis man gør det, vil Saksen »savle« (d. v. s. Stykket bøjer sig om imellem Kæberne uden at blive overskaaret). Mens Papir- saksens Kæber nemlig er svagt buede imod hinanden og derfor under dens Lukning vil holdes sammen ved deres Fjederkraft, kan