Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DREJNING.
Mens Hunde aabenbart ikke kan fordrage nogetsomhelst, der
løber rundt, synes den omdrejende Bevægelse at være Mennesket
særlig tiltalende. Man ser Børn med tydeligt Velbehag staa stille
foran et Butiksvindue blot for at se paa en Kaffemølle, ja man ser
endog baade voksne og højlærde Personer falde i Staver over et
eller andet Maskineri, ikke af Interesse for den sindrige Konstruk-
tion, som de oftest slet ingen Forstaaelse har af, men blot fordi det
ganske umiddelbart morer dem at se det løbe rundt.
Naar Barnet bliver halvvoksent, begynder Interessen for det om-
drejende at give sig et mere aktivt Udslag, og man ser da Alverdens
Læredrenge i deres Fritid kaste sig over en af de to Opgaver at
lave sig enten en Dampmaskine eller en Drejebænk. At Valget er
betegnende for den paagældendes Karakter, behøver man vel ikke
at fremhæve; paa den ene Side ser vi Lyrikere og Fusentaster, paa
den anden de nøgterne Prosaikere, der overvejer, at selv om Damp-
maskinen nogensinde blev færdig, var det ikke just den Ting, man
havde mest Brug for i en mindre Husholdning.
Nu bliver vel heller ikke alle Drejebænke færdige; lidt Over-
spændthed vil altid gøre sig gældende, saa at man slaar for store
Brød op. Man vil have Bænken udstyret med alle mulige Snedig-
heder og have den indrettet for ethvert Tilfælde. Vi vil derfor fore-
gaa de unge med et godt Eksempel og begynde med en ganske
simpel Bænk, som enhver kan lave; bagefter kan man da forbedre
snart det ene Stykke, snart det andet, omtrent som ved Georg
Washingtons Bøsse, der ved gentagne Beparationer blev i den Grad
forbedret, at kun Fænghullet var tilbage af den oprindelige.
Drejebænkens Understilling, Vi begynder da med at lave et
ganske almindeligt, simpelt Bord, idet vi dog udelader det ene
lange Sargstykke. Derimod indtapper vi Tværlister imellem Benene