Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DREJNING
267
ved begge Bordets Ender, og en Lægte løber langs Gulvet mellem
de to bageste Ben, idet den Side, hvor Sargstykket mangler, er For-
siden. Til den nævnte Lægte fastgøres ved to Hængsler »Traadet«,
der bestaar af 3 sammentappede Lægter af Formen | | Den
forreste Lægte maa være saa lang, at den naar et godt Stykke
ud paa begge Sider af Bordbenene. Ovenpaa Tværlisterne mellem
Benene lægges nu to Lejer, der bedst anbringes paa den Maade,
at Underparterne loddes fast til smaa Messingplader, der ved Hold-
skruer fæstes til Træet. I Lejerne lægges nu en rund Stang, helst
af Akselstaal og rimelig tyk i Forhold til Længden; er den f. Eks.
c. 4' lang, vil 3/4" være lige netop tilstrækkeligt. Tæt udenfor
Lejet anbringes til venstre Snorskiverne og Svinghjulet, og til sidst
afsluttes der i begge Enderne med en aaben Krumtap (S. 252), fra
hvilken en »Plejlstang« af fladt Jern gaar ned til Enden af Traadets
forreste Lægte, hvortil den fastgøres med en svær Holdskrue. Plejl-
stangen er altsaa kun en Stang med et Hul ved hver Ende, og i
disse Huller bevæger baade Krumtappinden og Holdskruen sig.
Selvfølgelig maa der være Underlagsskive imellem Plej Istangen og
Traadet, og Svinghjulsakslen maa holdes paa sin Plads ved et Par
Stopringe.
Inden vi gaar videre, vil man vel spørge, hvor man faar Sving-
hjul og Snorskiver fra. Angaaende del første gælder det om at se
sig for og benytte Lejligheden, naar man tilfældigvis kan faa fat
paa noget, der kan bruges. I Byerne kan man altid uden Vanske-
lighed faa et gammelt Jernhjul hos Jernkræmmerne, og at det ikke
oprindelig er bestemt til Svinghjul er tidt en Fordel, da f. Eks.
Hjul af en Skinnevogn ofte hai- en Bille i Fælgen, saa at man faar
et Snorløb med det samme. At Midterhullet som Begel er meget
for stort gør jo ikke noget, da man altid kan fylde det med Bly
eller slaa en Træprop deri og bagefter udbore det passende Hul.
Har man ingen anden Udvej, kan man lave Hjulet af to Lag Brædder,
som sammenlimes over Kors, hvorpaa det svejfes rundt. Skulde det
ikke være tilstrækkelig tungt, er der ogsaa Baad for det, da man
saa paa flere Steder i Nærheden af Omkredsen borer store Huller
og fylder dem med Bly eller fastskruer kasserede Jernstykker til det.
Derved opnaas tillige en anden Fordel. Er Hjulet nemligt helt
regelmæssigt, vil Traadet synke ned til sin laveste Stilling, og man
maa da først hæve det, inden man kan begynde at træde; men det
er klart, at man let kan anbringe Blypropperne paa en saadan
Maade, at Bænken falder i Hvile med Traadet lidt forbi den øverste
Stilling, saa at Akslen tilmed gaar den rigtige Vej, naar man be-
gynder at træde.
Med Snorskiverne er det en hel anden Sag. Det er vanskeligt
at finde noget, der passer til Øjemedet; men det har ogsaa mindre
at sige, da vi let kan lave dem selv, saa snart vi blot kan faa noget
til at løbe rundt. Naar vi er komne saa vidt, drejer vi dem ud
af et Stykke Brædt eller Planke. Meget Arbejde spares, naar man