Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
DREJNING 273 Bredder sammen, da Afstanden mellem Lejerne nødig maa være under 10—12". Lejerne laves nemmest af firkantede Messingstænger, der to og to samles og gennembores paa den tidligere angivne Maade (Side 246.) Saadanne trukne Messingstænger kan dog her til Lands næppe faas udenfor København, og det kan ofte derfor være nødvendigt at bruge Støbegods; men i saa Tilfælde maa de være af Rødgods, en mere kobberrig Legering end Messing; thi dette er som Støbe- gods langt haardere og skørere end i trukken Tilstand. Det værste bliver at faa Axelhullerne borede, da man som Regel ikke vil have saa store Sneglebor til sin Raadighed; men man kan da foreløbig lave Lejerne af Egetræ; kun maa de da være af adskillig større Dimensioner. Man forbavses maaske over, at saadant overhovedet er brugeligt; men det er netop et særdeles hyppig anvendt Kneb at benytte et foreløbigt Leje af Træ (i »Brillen«), og selv det fineste Arbejde kan udføres paa denne Maade. Under alle Omstændigheder er en solid Spindel i et Par svære Trælejer langt at foretrække for en spinkel i Metallejer. Skal Hullet bores med Centrumsbor, bor man dog sikkert lave det i en samlet Klods og først bagefter dele den i to Parter ved et Savsnit paa langs ad Fibrene. Helt umuligt er det dog ikke, at man straks kan bore et ret nøjagtigt større Hul i et godt samlet Messingleje. Man kan nemlig først bore med et mindre Sneglebor, og derpaa anvende et »Tapbor« (der ofte kaldes et Centrumsbor). Et saadant Bor ligner meget et almindeligt Fladbor; men medens dettes Ægge løber sammen til en Spids under en stump Vinkel, gaar Tapborets vinkelret ind mod Midterpartiet, der er tildannet som en cylindrisk Tap, som maa passe ret stramt i det først borede Hul. Snarest bør Æggene endog være saaledes stillede, at de først tager Spaan med de yderste Flige, da Boret ellers vil mangle Styr paa det allersidste Stykke af Hullet. Tapboret maa kun betragtes som en Nødhjælp i særlige Tilfælde; thi det har flere Mangler. Det er meget vanskeligt at slibe i Kro- gene nærmest Tappen, og det forandrer sin Bredde ved Slibningen. Her som i andre Tilfælde, hvor man ikke kan gøre Regning paa at træffe en opgiven Diameter aldeles bestemt, maa det paapeges, at man hellere maa gøre et Leje lidt for stort, end for lille; thi i sidste Tilfælde vil Lejet virke som Medbringer og klemme Axlen aldeles fast, selv om det kun spændes læmpelig sammen; i første Tilfælde behandles Lejet naturligvis, som om det var slidt. — Midt i begge Overparterne bores et Smørehul, der sædvanlig holdes lukket ved en Prop eller Skrue, saa at Spaaner og Slibestøv ikke kommer ned i Lejet. Naar Lejerne skal fastgøres, maa dér passes paa, at Axelhullerne ligger i hinandens Forlængelse. Man bør derfor først samle begge Lejerne om Spindelen i den rigtige Afstand og først da bolte dem fast til Underlaget. Hullerne i dette bør derfor være lavede lidt større Haandværk i Hjemmet. 35