Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DREJNING
273
Bredder sammen, da Afstanden mellem Lejerne nødig maa være
under 10—12".
Lejerne laves nemmest af firkantede Messingstænger, der to og
to samles og gennembores paa den tidligere angivne Maade (Side
246.) Saadanne trukne Messingstænger kan dog her til Lands næppe
faas udenfor København, og det kan ofte derfor være nødvendigt
at bruge Støbegods; men i saa Tilfælde maa de være af Rødgods,
en mere kobberrig Legering end Messing; thi dette er som Støbe-
gods langt haardere og skørere end i trukken Tilstand. Det værste
bliver at faa Axelhullerne borede, da man som Regel ikke vil have
saa store Sneglebor til sin Raadighed; men man kan da foreløbig
lave Lejerne af Egetræ; kun maa de da være af adskillig større
Dimensioner. Man forbavses maaske over, at saadant overhovedet
er brugeligt; men det er netop et særdeles hyppig anvendt Kneb
at benytte et foreløbigt Leje af Træ (i »Brillen«), og selv det fineste
Arbejde kan udføres paa denne Maade. Under alle Omstændigheder
er en solid Spindel i et Par svære Trælejer langt at foretrække for
en spinkel i Metallejer. Skal Hullet bores med Centrumsbor, bor
man dog sikkert lave det i en samlet Klods og først bagefter dele
den i to Parter ved et Savsnit paa langs ad Fibrene.
Helt umuligt er det dog ikke, at man straks kan bore et ret
nøjagtigt større Hul i et godt samlet Messingleje. Man kan nemlig
først bore med et mindre Sneglebor, og derpaa anvende et »Tapbor«
(der ofte kaldes et Centrumsbor). Et saadant Bor ligner meget et
almindeligt Fladbor; men medens dettes Ægge løber sammen til en
Spids under en stump Vinkel, gaar Tapborets vinkelret ind mod
Midterpartiet, der er tildannet som en cylindrisk Tap, som maa
passe ret stramt i det først borede Hul. Snarest bør Æggene endog
være saaledes stillede, at de først tager Spaan med de yderste Flige,
da Boret ellers vil mangle Styr paa det allersidste Stykke af Hullet.
Tapboret maa kun betragtes som en Nødhjælp i særlige Tilfælde;
thi det har flere Mangler. Det er meget vanskeligt at slibe i Kro-
gene nærmest Tappen, og det forandrer sin Bredde ved Slibningen.
Her som i andre Tilfælde, hvor man ikke kan gøre Regning paa
at træffe en opgiven Diameter aldeles bestemt, maa det paapeges,
at man hellere maa gøre et Leje lidt for stort, end for lille; thi
i sidste Tilfælde vil Lejet virke som Medbringer og klemme Axlen
aldeles fast, selv om det kun spændes læmpelig sammen; i første
Tilfælde behandles Lejet naturligvis, som om det var slidt. — Midt
i begge Overparterne bores et Smørehul, der sædvanlig holdes lukket
ved en Prop eller Skrue, saa at Spaaner og Slibestøv ikke kommer
ned i Lejet.
Naar Lejerne skal fastgøres, maa dér passes paa, at Axelhullerne
ligger i hinandens Forlængelse. Man bør derfor først samle begge
Lejerne om Spindelen i den rigtige Afstand og først da bolte dem
fast til Underlaget. Hullerne i dette bør derfor være lavede lidt større
Haandværk i Hjemmet.
35