Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
274 HAANDVÆRK 1 HJEMMET end strængt nødvendigt, ogsaa fordi det i andre Henseender er ønskeligt at kunne forandre lidt paa Lejernes Stilling. Til Spindel anvendes helst et Stykke Axelstaal, paa hvis ene Ende foreløbig anbringes en Snorskive, saa at den kan drejes rundt i Lejerne, mens den indtil videre holdes paa Plads af et Par Stop- ringe. Mens Spindelen nu løber hurtig rundt kan man da med en Fil tilspidse den anden Ende saa meget, at en i Forvejen til- dannet Ring kan gaa et Stykke ind paa den, hvorefter Ringen lægges varm paa. Ved denne Paakrympning kan det som Regel ikke und- gaas, at Ringen kommer til at sidde lidt skævt; men det maa rettes paa samme Maade ved Filing under Omdrejning Af flere Grunde vil en Ring af Støbejern være bedst; men man kan ogsaa nøjes med at tage en almindelig Smedejerns Stopning af det nærmest lavere Maal. Foreløbig behøver vi kun at afrette Bagsiden (den ind mod Lejet vendende Side) af Ringen, og da den næsten altid vil blive lidt kegleformet til den ene eller anden Side, maa man helst indrette det saaledes, at Ringen kommer til at røre .Lejet helt inde ved Axelhullet, naar Spindelen bringes paa sin endelige Plads. Til venstre for begge Lejerne maa vi aaben bart ogsaa have en Indretning til at hindre Spindelens Forskydning. En enkelt Stop- ring udenfor Lejet er vel i og for sig tilstrækkelig; men bedre er det at bruge to, idet den yderste fastgøres paa Axlen ved Skruer paa sædvanlig Maade; men tillige bør den have tre Skruer gennem sig parallelt med Axlen. Derved kan man let tilspænde den inderste Ring (der helst ogsaa maa være lidt kegleformet ind mod Lejet), hvis længere Tids Slid skulde gøre det nødvendigt. Og ikke blot Slid kan gøre en saadan Tilspænding ønskelig; thi Erfaringen viser, at en trangt gaaende Spindel er langt mindre tilbøjelig til at sitre under svært Arbejde. — Uden for Stopringene kommer da først Snorskiverne, af hvilke vi foreløbig bør have to til at skifte med, idet vi behøver en meget hurtig Gang, naar vi bruger Filen paa et omdrejende Stykke, men en meget langsom, naar vi nu skal til at bruge egenlige Drejestaal. Det simpleste af disse er Gravstikken, der blot bestaar af en 3lis" tyk, firkantet, hærdet og anløbet Staalstang, der er afslebet skraat efter den ene Diagonal i Tværsnittet. Paa denne Maade faar den en Spids, der kan gaa ind i bratte Kroge, og de to til- slebne Kanter, der løber sammen i Spidsen, bliver skærende i hele deres Længde. Staalstangens Længdekant, som ogsaa gaar til Spidsen er derimod ikke skærende, og Gravstikken holdes (ved Drejning, ikke ved Kobberstikning) altid saaledes, at denne Linje ligger i den opadvendte Flade; efter Omstændighederne kan Gravstikken altsaa komme til at skære snart til højre, snart til venstre, hvilket ikke gælder om de fleste andre Drejestaal. Naar der saaledes skal skæres tykkere Spaaner af den omdrej- ende Genstand, er Trykket naturligvis meget stort, og det er derfor nødvendigt at støtte Staalet mod et »Anlæg«, en ind mod Genstanden