Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

PREJNING IC oc idet Overvalsens Tappe kun styres af en Rille i Stativet, men har deres virkelige Leje i to vandret liggende Egestykker, i hvilke der ved fire Jernstænger er ophængt en solid Kasse fyldt med Jernaffald. Kun Undervalsen drejes direkte, idet der paa dens ene Tap er fæstet et stort Tandhjul; men mellem dette og det tilhørende Drev er der indskudt et forøvrigt overflødigt andet Tandhjul, dels fordi Omdrej- ningsretningen for Haandsvinget derved bliver retløbende, dels fordi det er mere bekvemt at have Drevet saa højt oppe. METALDREJNING. Som man ser, kræves der af Drejebænken til Træarbejde ikke andet, end at Spindelen kan løbe rundt med tilstrækkelig Fart (thi ellers bliver Træet ikke glat). I Retning af Styrke forud- sættes ikke andet, end hvad selve Spindelens Tildannelse kræver, og ikke paa noget Punkt har en Unøjagtighed i Vangerne og Pi- noldokken kunnet gøre til eller fra, netop fordi det hele beror paa Drejerens Dygtighed og Haandelag. Ganske anderledes stiller Sagen sig, naar der ikke længere er Tale om Frihaandsdrejning. Allerede ved Boring forudsættes, at Spindelaksen skal staa vinkelret paa Boreplanet, og af Hensyn der- til kan det være heldigt at kunne rette paa hele Spindeldokken, og som Følge deraf og for Resten ogsaa af mange andre Grunde, kan en Spindeldok støbt af Jern efter den Fig. 2 afbildede Model, meget anbefales. Trappeskiven er her som i de fleste Tilfælde anbragt mellem Lejerne, og i Dokkens Midtervæg er der udskaaret Plads for den. Denne Væg gaar videre ned under Bundpladen, hvorved Styrken forøges betydelig; men denne Fortsættelse har ogsaa en anden og vigtigere Hensigt. Som man ser har For- og Bagfladen af Dokken rigeligt Slip paa deres Underkanter. Naar dette Slip mejsles bort, saa at disse Kanter kan komme til at »ligge an« mod Vangerne, behøver man jo ikke at fjærne det Stykke, som vil stikke ned mellem Vangerne. Tværtimod tilfiles dette Frem- spring paa Forfladen, saa at det meget nøjagtig passer ind mellem Vangerne; paa Bagfladen gøres det betydelig smallere. Tværs igennem den forlængede Mellemvæg sætter vi derpaa en Skrue, som helst maa strække sig over hele Mellemrummet mellem Vangerne, og ved at dreje paa denne Skrue kan vi følgelig dreje hele Dokken og ind- stille den særdeles fint. Ligger Spindelen ikke ganske vandret, maa man lægge et Stykke Papir under det ene af Lejerne. Til Drejning af Stykker, der paa et langt Stykke skal være cylindriske eller til »Plandrejning« af større Skiver faar man Brug for den største Nøjagtighed, der overhovedet kan præsteres i me- kanisk Retning. Vangerne, som da selvfølgelig er af Jern, er høvlede med største Omhu, og Spindelen skal løbe fuldstæn- dig parallelt med deres Retning. Det arbejdende Staal er da spændt fast paa en »Forsætter«, der ved en Skrue af samme Længde som hele Bænken trækkes frem og tilbage, glidende paa