Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
286 HAANDVÆRK I HJEMMET Vangerne. En saa fin Bænk kan vel fremstilles i Hjemmet, naar man lader Høvlearbejdel udføre paa en Maskinfabrik; men Til- fældet vil dog være saa sjældent, at vi maa forbigaa det her. Oftere vil det derimod forekomme, at man støder paa den nævnte »faste« Forsætter; men den er da ikke indrettet til at glide paa Vangerne, og maa derfor være anbragt paa en Gaffelfod ganske ligesom Anlæget. I Modsætning til dette, der med tilhørende Fod ofte kaldes »løs« Forsætter, har den faste sit Navn af, at Staalet er spændt fast; men ellers er det Parti, hvorpaa Staalet hviler, netop særdeles bevægelig, da det ved en Slæde, der drives af en Skrue, kan føres frem og tilbage; denne Slædes Underlag sidder imidlertid paa en anden Slæde, der paa samme Maade kan be- væges i en Retning vinkelret paa den første. Man kan altsaa indenfor visse Grænser faa Staalet, hvorhen man ønsker det, og navnlig kan man føre Staalet i en ret Linje. I Sammenligning 1 2 3 4 5 6 7 Fig. 8. Drejestaal til Metaldrejning. 1 og 3, Højrestaal. 5, Venstres laa]. 4, begge Dele. 2, Uddrejestaal. 6, Afstikkestaal. 7, Gravstik. med den omtalte fuldt mekaniske Bænk er der dog den Mangel, at Staalet ikke af sig selv bevæger sig parallelt med Spindelen, men at Forsætteren hver Gang maa indstilles, saa at Stykket faar samme Tværmaal overalt. I den faste Forsætter anvendes Staal af meget forskellig Form, vekslende ikke blot efter Arbejdets Art, men ogsaa efter Drejerens personlige Smag. Som Regel er de forskellige, eftersom man fra højre eller venstre Side skal dreje op til et Bryst; en Undtagelse danner dog Staalet Fig. 8,4, idet det kan vendes om; det bestaar af en kvadratisk Stang, der i Spidsen er plattet noget ud efter den ene Diagonal og derpaa bøjet en Ubetydelighed efter den anden. Staalet faar derved tillige en saa stor Frigang (S. 225), at det kan anvendes til Uddrejning. Foruden Gravstikken, der meget nøje svarer til Drejemejslen, an- vendes til Frihaandsdrejning svarende til Skulpen et skraat afslebet Stykke Rundstaal. Man vil saaledes se, at alle de Arbejder, som kan udføres i Træ, vil med fornøden Øvelse og Taalmodighed ogsaa