Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
286
HAANDVÆRK I HJEMMET
Vangerne. En saa fin Bænk kan vel fremstilles i Hjemmet, naar
man lader Høvlearbejdel udføre paa en Maskinfabrik; men Til-
fældet vil dog være saa sjældent, at vi maa forbigaa det her.
Oftere vil det derimod forekomme, at man støder paa den nævnte
»faste« Forsætter; men den er da ikke indrettet til at glide paa
Vangerne, og maa derfor være anbragt paa en Gaffelfod ganske
ligesom Anlæget. I Modsætning til dette, der med tilhørende Fod
ofte kaldes »løs« Forsætter, har den faste sit Navn af, at Staalet
er spændt fast; men ellers er det Parti, hvorpaa Staalet hviler,
netop særdeles bevægelig, da det ved en Slæde, der drives af en
Skrue, kan føres frem og tilbage; denne Slædes Underlag sidder
imidlertid paa en anden Slæde, der paa samme Maade kan be-
væges i en Retning vinkelret paa den første. Man kan altsaa
indenfor visse Grænser faa Staalet, hvorhen man ønsker det, og
navnlig kan man føre Staalet i en ret Linje. I Sammenligning
1 2 3 4 5 6 7
Fig. 8. Drejestaal til Metaldrejning. 1 og 3, Højrestaal. 5, Venstres laa]. 4, begge
Dele. 2, Uddrejestaal. 6, Afstikkestaal. 7, Gravstik.
med den omtalte fuldt mekaniske Bænk er der dog den Mangel,
at Staalet ikke af sig selv bevæger sig parallelt med Spindelen,
men at Forsætteren hver Gang maa indstilles, saa at Stykket faar
samme Tværmaal overalt. I den faste Forsætter anvendes Staal
af meget forskellig Form, vekslende ikke blot efter Arbejdets Art,
men ogsaa efter Drejerens personlige Smag. Som Regel er de
forskellige, eftersom man fra højre eller venstre Side skal dreje
op til et Bryst; en Undtagelse danner dog Staalet Fig. 8,4, idet
det kan vendes om; det bestaar af en kvadratisk Stang, der i
Spidsen er plattet noget ud efter den ene Diagonal og derpaa bøjet
en Ubetydelighed efter den anden. Staalet faar derved tillige en
saa stor Frigang (S. 225), at det kan anvendes til Uddrejning.
Foruden Gravstikken, der meget nøje svarer til Drejemejslen, an-
vendes til Frihaandsdrejning svarende til Skulpen et skraat afslebet
Stykke Rundstaal. Man vil saaledes se, at alle de Arbejder, som
kan udføres i Træ, vil med fornøden Øvelse og Taalmodighed ogsaa