Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HUSREPARATIONER
297
hvilket ogsaa indstændig maatte fraraades, da Faren ved et saadant
Foretagende vilde staa i et altfor stort Misforhold til Fordelen. Men
ogsaa ved Reparationer maa man tilraade den største Forsigtighed
med at lave om paa Murværket, at »slaa Døre igennem«, hvor der
ingen har været før, o. lign. Og selv om man ikke rører Ydervæg-
gene. der jo som Regel bærer den største Vægt, maa man dog hu-
ske, at det er Skillevæggene, der styrer Hovedmurene, saa hele Huset
svækkes næsten ved enhver Forandring. Selv om en flyttet Dørs
gamle Plads omhyggelig tilmures efter alle Kunstens Regler, faar
Væggen dog ikke sin oprindelige Fasthed og Styrke; thi de ved
Hullets Kanter fastsiddende gamle Sten kan jo ikke ved deres Vægt
komme til at virke paa de nye, som stikkes ind under dem. — Et Sted,
hvor man ganske særlig synder mod al Forsigtighed, er Skorstenen.
Hver Gang man opstiller en ny Kakkelovn eller flytter omkring
med de gamle, hugger man et nyt Hul i Skorstenen, og naar dette
gentager sig op igennem flere Etager, er det ikke saa underligt, at
saa mange Skorstene slaar Revner. Træffer en saadan Revne saa
at komme ud for et Loft, kan man tænke sig til Resten.
Undertiden vil det derimod forekomme, at man ønsker et Stykke
raa Mur pudset. Man klasker da et nogenlunde jævnt Lag Mørtel
paa Fladen; hvis man kun vanskelig kan faa Massen til at hænge
fast, kan det blive nødvendigt at udkradse noget af den gamle
Murkalk af Fugerne eller blande lidt Cement i Mørtelen. 1 Løbet
af ganske kort Tid vil der suges saa meget Vand ind i Muren fra den
paasatte Masse, at denne bliver temmelig fast, saa at den kan
taale en »Afstødning« af alle Ujævnhederne. Dette udføres med et
»Rivebrædt«, et ganske almindeligt, plant og firkantet Stykke Brædt
med et Haandtag paa Bagsiden. Det føres omtrent som et Stryge-
jern, men i mere kredsrunde Bevægelser, og naturligvis skal man
ikke forsøge at trykke Forhøjningerne ned, men blot skære dem
bort. Naar Pudsen derpaa er befugtet ved rigelig Paastænkning af
Vand, kan vi straks gøre Afpudsningen færdig, idet vi paasætter et
yderste Lag af en federe Mørtel. For tredje Gang møder vi her
det hellige Tretal, idet man blander den hidtil anvendte Mørtel
med 1/g lædsket Kalk og tværer Vællingen igennem et Metaltraad-
væv med 1/16 "—1/12 " Maskevidde. Denne Mørtel paaføres kun i
meget ringe Tykkelse (knapt */8 ") og paa den Maade, at den læg-
ges paa Rivebrædtet langs den ene lange Kant og gradvis overføres
paa Muren, idet Brædtet langsomt vendes, mens det føres fra neden
opad langs Muren. Til Slut glattes Fladen fuldstændig af ved
regelmæssig Overgnidning med Brædtet under jævnlig Paastænkning
af Vand.
En Skillevæg af Brædder kan man altid sætte op uden Fare,
og uden at noget forgøres, da den endnu lettere kan tages ned
igen. Det hele gøres paa en overmaade simpel Maade, idet Væggens
Retning afmærkes paa Gulv og Loft, og paa dette hugges Pudset
bort i en Stribe svarende til Væggens Tykkelse. Der rejses nu en
Haandværk i Hjemmet. 38