Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
HUSREPARATIONER 297 hvilket ogsaa indstændig maatte fraraades, da Faren ved et saadant Foretagende vilde staa i et altfor stort Misforhold til Fordelen. Men ogsaa ved Reparationer maa man tilraade den største Forsigtighed med at lave om paa Murværket, at »slaa Døre igennem«, hvor der ingen har været før, o. lign. Og selv om man ikke rører Ydervæg- gene. der jo som Regel bærer den største Vægt, maa man dog hu- ske, at det er Skillevæggene, der styrer Hovedmurene, saa hele Huset svækkes næsten ved enhver Forandring. Selv om en flyttet Dørs gamle Plads omhyggelig tilmures efter alle Kunstens Regler, faar Væggen dog ikke sin oprindelige Fasthed og Styrke; thi de ved Hullets Kanter fastsiddende gamle Sten kan jo ikke ved deres Vægt komme til at virke paa de nye, som stikkes ind under dem. — Et Sted, hvor man ganske særlig synder mod al Forsigtighed, er Skorstenen. Hver Gang man opstiller en ny Kakkelovn eller flytter omkring med de gamle, hugger man et nyt Hul i Skorstenen, og naar dette gentager sig op igennem flere Etager, er det ikke saa underligt, at saa mange Skorstene slaar Revner. Træffer en saadan Revne saa at komme ud for et Loft, kan man tænke sig til Resten. Undertiden vil det derimod forekomme, at man ønsker et Stykke raa Mur pudset. Man klasker da et nogenlunde jævnt Lag Mørtel paa Fladen; hvis man kun vanskelig kan faa Massen til at hænge fast, kan det blive nødvendigt at udkradse noget af den gamle Murkalk af Fugerne eller blande lidt Cement i Mørtelen. 1 Løbet af ganske kort Tid vil der suges saa meget Vand ind i Muren fra den paasatte Masse, at denne bliver temmelig fast, saa at den kan taale en »Afstødning« af alle Ujævnhederne. Dette udføres med et »Rivebrædt«, et ganske almindeligt, plant og firkantet Stykke Brædt med et Haandtag paa Bagsiden. Det føres omtrent som et Stryge- jern, men i mere kredsrunde Bevægelser, og naturligvis skal man ikke forsøge at trykke Forhøjningerne ned, men blot skære dem bort. Naar Pudsen derpaa er befugtet ved rigelig Paastænkning af Vand, kan vi straks gøre Afpudsningen færdig, idet vi paasætter et yderste Lag af en federe Mørtel. For tredje Gang møder vi her det hellige Tretal, idet man blander den hidtil anvendte Mørtel med 1/g lædsket Kalk og tværer Vællingen igennem et Metaltraad- væv med 1/16 "—1/12 " Maskevidde. Denne Mørtel paaføres kun i meget ringe Tykkelse (knapt */8 ") og paa den Maade, at den læg- ges paa Rivebrædtet langs den ene lange Kant og gradvis overføres paa Muren, idet Brædtet langsomt vendes, mens det føres fra neden opad langs Muren. Til Slut glattes Fladen fuldstændig af ved regelmæssig Overgnidning med Brædtet under jævnlig Paastænkning af Vand. En Skillevæg af Brædder kan man altid sætte op uden Fare, og uden at noget forgøres, da den endnu lettere kan tages ned igen. Det hele gøres paa en overmaade simpel Maade, idet Væggens Retning afmærkes paa Gulv og Loft, og paa dette hugges Pudset bort i en Stribe svarende til Væggens Tykkelse. Der rejses nu en Haandværk i Hjemmet. 38