Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

296 HAANDVÆRK I HJEMMET aldeles ens, men som intet har med Virkeligheden at gøre. At be- skrive den Fremgangsmaade, som Malerne i Reglen benytter, er der saaledes ingen Grund til, især da man kan bruge Overføringsbille- der, der ved deres Naturtroskab staar i den grelleste Modsætning til den almindelige »Aadring« (eller Aaring) paa fri Haand. Lighe- den er saa forbløffende, at Billederne sandsynligvis er trykte med Plader af den paagældende Træsort, paa hvilke man ved kemiske Angreb har faaet Fibrene til at rejse sig. Arbejdet udføres nu paa den Maade, at Fladen først »grundes« med en Farve, der kommer Bundfarven i Træsorten saa nær som muligt; i de fleste Tilfælde vil man bruge en mere eller mindre lys Okker. Naar denne Ma- ling er hærdnet, vædes hele Fladen jævnt, og ligeledes gennemblø- des Billedet fra Bagsiden ved Hjælp af en Svamp. I Løbet af nogle Minutter vil da Forsiden antage en fugtig Glans, og Papiret lægges da paa Fladen og trykkes fast dertil med en Børste. Straks efter tages Papiret bort, og Tegningerne, der vil være noget for skarpe, udviskes lidt (»fordrives«), idet man, mens de endnu er vaade, overfarer dem med en meget blød, tør Pensel. Skulde Arbejdet af en eller anden Grund mislykkes, kan det hele vaskes af, og Papiret kan bruges indtil fire Gange. Der er altsag ikke Tale om en egent- lig Overføring af Billedet, men blot om en Afsmitning. Naar Af- trykket efter et Kvarters Forløb er tørt, overstryges Fladen med en holdbar Lak, og Arbejdet er dermed færdigt. — Det maa dog frem- hæves, at Egetræsmaling kun har noget Fortrin ved meget store Døre og Porte og i Rum uden synderligt Indbo; i almindelige Op- holdsværelser vil man som Regel lettere naa et tilfredsstillende Re- sultat ved at male alt Træværket ensfarvet. Murerarbejde. Til næsten alt Murerarbejde anvendes^som be- kendt den saakaldte Kalkmørtel, som fremstilles af brændt Kalk, der »lædskes« med omtrent 3 Dele Vand, som maa tilsættes lidt efter lidt, da Blandingen ellers ikke varmer sig tilstrækkeligt, saa at Lædskningen, der naturligvis lettest foregaar i Varmen, kan blive fuldstændig. Naar Kalken har ligget i nogen Tid, kan det endog være nødvendigt at bringe Lædskningen i Gang ved en Smule ko- gende Vand, hvorefter man for Resten godt kan bruge koldt; men selvfølgelig er en saadan Kalk i hvert Tilfælde uøkonomisk, da den ikke »giver sig ud« i samme Grad som den friske. Hver Rumfang af denne vil give omtrent 3 Rumfang lædsket Kalk. Denne kan uden at forringes opbevares meget længe i et Hul i Jorden eller i et Kar, navnlig naar den stadig kan holdes dækket af Vand. Naar der af Kalken skal fremstilles Mørtel, udrøres den først alene med Vand til en meget tynd Vælling, hvorpaa den blandes med Sand, hvoraf sædvanlig tages 3 Rumfang for hvert af den læd- skede Kalk, og Vandmængden maa afpasses saaledes, at Mørtelen bliver som en lind Grød. Egenlig Opmuring vil Amatøren vel næppe give sig af med,