Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

HUSREPARATIONER 295 toner risikerer man aldrig noget; hvide Døre paa graa eller drap- farvede (brungulgraa) Vægge passer næsten til alt. Selve Arbejdets Udførelse har enhver set, idet man først fordeler Farven over omtrent en Kvadratalen ved nogle faa lodrette Strøg: dernæst stryges den fuldstændig ud ved tætte Strøg, først i vandret, derpaa i lodret Retning. Paa Træ skal sidste Strøg altid gaa paa langs ad Fibrene, og desuden er der et Hensyn at tage til Samlin- gerne, hvor Langs- og Tværtræ støder sammen. Paa en Dør be- gynder man derfor med de tre Fyldinger og Rammerne omkring dem; derpaa males Posten mellem de to nederste Fyldinger, dernæst de tre vandret liggende Tværstykker, endelig de to lodrette Yderstyk- ker og tilsidst Karmen. Fodlister males jo med samme Farve som Døre og Vinduer, og man maa derfor passe ikke at berøre hverken Væggen eller Gulvet. Man holder da et Stykke Blik el. lign, med Kanten op mod Grænserne; men Blikket maa aftørres, hver Gang det flyttes. Ganske paa samme Maade gaar man frem ved Vinduerne for at skaane Glasset. Spørger man, hvad der holder længst paa et Gulv, enten Maling eller Fernisering, vil enhver, der ikke har nogen Erfaring desan- gaaende, svare: naturligvis Maling; thi der kommer jo i saa Tilfælde et langt tykkere Lag paa. I Praksis stiller Sagen sig nu ganske modsat, fordi enkelte Steder, f. Eks. ved Dørene, vil slides stærkest. Men at Fernislaget er slidt igennem paa store Strækninger lægger ingen Mærke til, fordi Farven bliver den samme, medens hver Skramme vil ses paa et lyst malet Gulv og hurtig gøre det ganske uanstændigt. Baade Fernis og Gulvlak har imidlertid den Fejl, at de maa stryges overordenlig tyndt ud (det første bedst med en Klud) for overhovedet at tørre, og Laget varer derfor kun kort; tillige vil et ferniseret Gulv i Begyndelsen let faa Mærker af Fod- trin; Sand og Støv hænger i det, og Møblerne klæber fast dertil. Alle’disse Ulemper undgaas, naar man i Stedet for Fernis bruger raa Linolie, idet man samtidig afsliber gammel Fernis eller Maling med Pimpsten. Olien tørrer saa langsomt, at den ikke virker klæ- bende, men trænger ned i Træets Porer; man kan derfor godt paa- hælde saa meget, at Olien staar blankt over Gulvet; Møblerne kan dog sættes paa Plads, og man kan saa at sige gaa og vade i Olien, uden at det efterlader det mindste blivende Mærke. Ganske vist vil Indsugningen tage flere Dage, og der bruges en meget stor Mængde Olie; men til Gengæld er et betydeligt Lag Træ bleven gennemtrængt, saa at Arbejdet ikke behøver at gentages før efter Aars Forløb. Som tidligere omtalt giver Olieslibning kun en meget mat Glans, der er særdeles tiltalende. Endnu skal i Korthed omtales den Efterligning af kostbare Træ- sorter, som tager sig saa hæslig ud for et Menneske med nogen Virkelighedssans. En dygtig Maler kan dog med ikke ringe Held efterligne Mahogni og saa nogenlunde Nøddetræ; men Egetræsmalin- gen synes stivnet i en ren Overlevering, som alle Malere udfører