Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HUSREPARATIONER
295
toner risikerer man aldrig noget; hvide Døre paa graa eller drap-
farvede (brungulgraa) Vægge passer næsten til alt.
Selve Arbejdets Udførelse har enhver set, idet man først fordeler
Farven over omtrent en Kvadratalen ved nogle faa lodrette Strøg:
dernæst stryges den fuldstændig ud ved tætte Strøg, først i vandret,
derpaa i lodret Retning. Paa Træ skal sidste Strøg altid gaa paa
langs ad Fibrene, og desuden er der et Hensyn at tage til Samlin-
gerne, hvor Langs- og Tværtræ støder sammen. Paa en Dør be-
gynder man derfor med de tre Fyldinger og Rammerne omkring
dem; derpaa males Posten mellem de to nederste Fyldinger, dernæst
de tre vandret liggende Tværstykker, endelig de to lodrette Yderstyk-
ker og tilsidst Karmen. Fodlister males jo med samme Farve som
Døre og Vinduer, og man maa derfor passe ikke at berøre hverken
Væggen eller Gulvet. Man holder da et Stykke Blik el. lign, med
Kanten op mod Grænserne; men Blikket maa aftørres, hver Gang
det flyttes. Ganske paa samme Maade gaar man frem ved Vinduerne
for at skaane Glasset.
Spørger man, hvad der holder længst paa et Gulv, enten Maling
eller Fernisering, vil enhver, der ikke har nogen Erfaring desan-
gaaende, svare: naturligvis Maling; thi der kommer jo i saa Tilfælde
et langt tykkere Lag paa. I Praksis stiller Sagen sig nu ganske
modsat, fordi enkelte Steder, f. Eks. ved Dørene, vil slides stærkest.
Men at Fernislaget er slidt igennem paa store Strækninger lægger
ingen Mærke til, fordi Farven bliver den samme, medens hver
Skramme vil ses paa et lyst malet Gulv og hurtig gøre det ganske
uanstændigt. Baade Fernis og Gulvlak har imidlertid den Fejl, at
de maa stryges overordenlig tyndt ud (det første bedst med en
Klud) for overhovedet at tørre, og Laget varer derfor kun kort;
tillige vil et ferniseret Gulv i Begyndelsen let faa Mærker af Fod-
trin; Sand og Støv hænger i det, og Møblerne klæber fast dertil.
Alle’disse Ulemper undgaas, naar man i Stedet for Fernis bruger
raa Linolie, idet man samtidig afsliber gammel Fernis eller Maling
med Pimpsten. Olien tørrer saa langsomt, at den ikke virker klæ-
bende, men trænger ned i Træets Porer; man kan derfor godt paa-
hælde saa meget, at Olien staar blankt over Gulvet; Møblerne kan
dog sættes paa Plads, og man kan saa at sige gaa og vade i Olien,
uden at det efterlader det mindste blivende Mærke. Ganske vist vil
Indsugningen tage flere Dage, og der bruges en meget stor Mængde
Olie; men til Gengæld er et betydeligt Lag Træ bleven gennemtrængt,
saa at Arbejdet ikke behøver at gentages før efter Aars Forløb. Som
tidligere omtalt giver Olieslibning kun en meget mat Glans, der er
særdeles tiltalende.
Endnu skal i Korthed omtales den Efterligning af kostbare Træ-
sorter, som tager sig saa hæslig ud for et Menneske med nogen
Virkelighedssans. En dygtig Maler kan dog med ikke ringe Held
efterligne Mahogni og saa nogenlunde Nøddetræ; men Egetræsmalin-
gen synes stivnet i en ren Overlevering, som alle Malere udfører