Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
HAANDVÆRK I HJEMMET
den slaar Revner og skaller af, har der været for lidt Fernis eller
Olie; hvis den tørrer langsomt og bliver altfor sejg, har der været
for meget. Massen paasættes ved Hjælp af en meget bred Træspatel;
men da det allerede kniber svært for de faglige Malere at undgaa
store Striber i Fladen, maa det tilraades Amatøren at fortynde
Farven med Vand, indtil den er som en tyk Klister. Den kan da
smøres paa med en stor Pensel, og dette gentages med en halv
Dags Mellemrum 3—4 Gange, idet man afvekslende stryger i to paa
hinanden vinkelrette Retninger. Naar det sidste Lag er tørt, slibes
Fladen af med Pimpsten, |der stadig holdes vædet med Vand, og
hertil kan meget godt anvendes den naturlige; men naar man bag-
efter skal slibe den tørre Væg for at fjærne Slibestøvet, der har
fæstet sig i tykke, kredsrunde Striber, kan man kun bruge den
kunstige Pimpsten, helst et af de grove Numre. Naar Fladen der-
paa males paa sædvanlig Maade, vil den blive glat som et Spejl og
Farvelaget næsten uforgængeligt.
Som vel enhver ved, køber man Farverne olierevne, i hvert Til-
fælde den vigtigste, der danner Grundmassen af al Maling. Sagen er
nemlig den, at Fernissen mørkner alle Farvepulvere saa ganske over-
ordentlig, at de maa blandes med en mangedobbelt Vægt af Zink-
eller Rlyhvidt for at faa et tiltalende Udseende. De virkelig farve-
givende Stoffer kan man dog ofte købe »tørre«; men de maa da
omhyggelig sammenrøres med Zinkhvidtet, inden Fernissen tilsættes,
da Klumper og Striber ellers ikke kan undgaas. Fernissen tilsættes
i smaa Portioner, idet Massen maa være fuldstændig ensartet inden
hver ny Tilsætning. Mængden af Fernis er noget forskellig, idet der
til det første Lag altid skal anvendes den tyndeste Maling, fordi
Underlaget indsuger en Del af Fernissen; men gennemsnitlig kan
man angive lige Dele. Terpentinolie bør man som Regel ikke til-
sætte, navnlig naar Fladen staar udsat for Solen; thi da er Malin-
gen skallet af i store Flager, inden Aaret er omme. Naar Terpen-
tinolie overhovedet anvendes, har det sin Grund i, at Malingen i
saa Tilfælde naturligvis tørrer hurtigere. Det samme kan dog og-
saa opnaas ved.Tilsætningen af c. 5 pCt. »Mangantørrelse«; men
den har Tilbøjelighed til at gøre det indtørrede Lag blødt og klæb-
rigt i Varmen. Hvor saadan særligt skal undgaas, og naar der skal
lakeres ovenpaa Malingen, bør man dog bruge nogen Terpentinolie.
Tørrelsen har tillige den Fejl, at den gulner hvid Maling; men det
kan modvirkes ved Tilsætning af en lille Smule blaa, graa eller
sort Farve.
Angaaende Valget af Farver kan siges, at stærke og rene Farver
vel kan gøre en glimrende Virkning; men man maa være meget
sikker i sin Smag for at kunne anvende Græsgrøht og Himmelblaat,
og selv om saadant i og for sig kan passe sammen som Farver til
Dør og Væg, bliver der ogsaa et Hensyn at tage til de Møbler, man
har. Netop de to anførte Farver er meget farlige, da end ikke to
Afskygninger af Grønt altid »staar til« hinanden. Med milde Farve-