Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

HUSREPARATIONER 299 rette og plane Flader. Skal man saaledes belægge en Gaardsplads, maa man først tilrette Underlaget, idet vi stiller os klart, hvor Rendestenen skal gaa. Paa dens Plads lægger vi en Lægte med passende Fald ned mod Kloakristen, og ligeledes langs Gaardens hele Omkreds. For at undgaa Spild af den dyrere Cementblan- ding maa man helst belægge hele Fladen med Sand, som fasttrædes og afstryges i Flugt med Lægternes Underkant eller l1^—2" under den endelige Overflade. Mørtelen tilberedes af 1 Del Cement og 3 Dele Sand eller Grus; men det er dog kun naar Kornene er omtrent lige store, at man behøver at anvende en saa dyr Blanding. Er Kornene derimod af meget forskellig Størrelse, vil Mellemrummene mellem de største næsten helt fyldes af de middelstore; mellem dem lejrer sig atter de helt smaa, og først de allermindste Huller bliver det Cementens Sag at fylde. Ligesaa klart er det, at skarpkantet Sand er bedre end rundkornet, og som Følge af begge de anførte Forhold er derfor det hvide Strandsand kun meget daarligt til Betonstøbning. Kan man derimod faa fat i noget uharpet Bakkegrus med Korn fra en Hasselnøds Størrelse og ned til det helt støvflne, kan man spare det halve af Cementen. Som bekendt gaar man i det store et Skridt videre, idet man bruger den saaledes fremstillede Cementblanding til at udfylde Mellemrummene mellem 2—3 “ tykke Skærver af Granit eller Mur- sten (der bruges da to Rumfang Skærver for hvert Rumfang Sand); men det vil næppe svare Regning ved saa tynde Lag, som der her er Tale om, naar der da ikke skal køres med store Vogne i Gaarden; thi i saa Tilfælde maa man underst lægge et mindst 4—6 " tykt Lag af virkeligt Skærvebeton og først derovenpaa 2 " Puds. Som Regel vil dog det sidste Lag alene være tilstrækkeligt, særlig hvis man lægger en Del tynde Jernstænger, Vie" tykke, eller almindelig Hegnstraad paa Kryds og tværs over hele Fladen, men hævet noget op fra Underlaget, saa at Pudset kommer til helt at omslutte dem. En saadan Forbindelse af Jern og Cement, den saakaldte Monier, forbinder Jernets Styrke med Betonens Fasthed og har en ganske utrolig Bæreævne. I et Tilfælde som det fore- liggende vil Monier være ganske særlig heldig; thi saa store sam- menhængende Flader af Beton vil let slaa enkelte Revner som Følge af Sammentrækning i Kulde; men det indlagte Jern vil da stadig holde Stykkerne i samme Plan, mens den ene Kant ellers let vil synke ned under den anden og danne et Hak, der vanskeliggør Gaardens Fejning. Cementen og Gruset blandes meget omhyggelig, og dette sker ulige lettest, naar det sidste er fuldstændig tørt. Blandingen ud- føres ved gentagen Omskovling, fra en Bunke til en anden, og til sidst samles det hele i en rund Hob, i hvis Midte der udgraves et stort Hul, der fyldes med Vand. Fra Siderne rages nu den tørre Blanding ud i Vandet, hvis Mængde til dette Arbejde afpasses 38*