Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

FODTØJ 57 Ved Valget af Læderet er der allerede en Ting at tage Hensyn til. Da Lappen skal klæbes paa, er det af allerstørste Vigtighed, at Læderet er tørt og navnlig ikke fedtet. Af den Grund er det gode, rødgarvede Kalveskind absolut uanvendeligt; til Nød kan man bruge de mindre gode (d. v. s. mindre faste og glatte) Stykker af Skindet i Nærheden af Lysken; men bedst er »Boxcalf« eller Chev- reau. Nu er det vel ikke hver Mands Sag at kende de forskellige Slags Læder- og Skindsorter fra hinanden; men som Regel kan man angive, at de røde (d. v. s. barkgarvede) Sorter ikke kan bruges, og man maa derfor benytte de mineralgarvede, der er blaa eller sø- grønne helt igennem. Lappens Kant tilskærpes nu ganske paa den Maade, som er be- skrevet under »Bogbinderi* S. 15—16; den skærpede Rand kan passende gøres 3/8 Tm. bred, og den skrabes helst med Kniven, saa at den bliver lidt ru. — Paa Støvlen har man jo aftegnet Lappens Omrids, og inden for dette afskræller man forsigtig med en meget skarp Kniv det yderste Lag af Læderet, saa at al gammel Blank- sværte og Snavs fuldstændig fjernes. Nu indsmøres det afskrællede Sted ligesom Lappens skærpede Rand med »Cement«, hvilket for en Sikkerheds Skyld maa gentages efter det første Lags Indtørring. Man varmer nu begge de indsmurte Flader samtidig over en Lampe, sætter Lappen hurtig paa Plads og trykker den godt til; Stedet varmes atter over Lampen, og Lappen bankes fast med en Hammer langs hele Sammenføjningen. Til yderligere Sikkerhed og Forskøn- nelse gaas selve Randen efter med et varmt Jern, der tillige skal være glat; man kan derfor ikke som forhen bruge en Loddekolv; heller ikke maa det være saa varmt som ved Guttaperkareparation; det maa lige kunne »spytte«, naar man stænker en Draabe Vand paa det. Naar Lappen saaledes er endelig paasat, er den naturligvis langt- fra »usynlig«, fordi nyt Læder altid ser anderledes ud end gammelt; men det hjælper allerede betydeligt, naar Støvlen er pudset første Gang, og efter nogle faa Dages Brug kan Reparationen næsten ikke ses, idet den uundgaaelige Ujævnhed ved Sammenføjningen er bleven fyldt med Sværte, navnlig naar man bruger Læderkrém. Den omhandlede »Cement« er en Opløsning i Svovlkulstof af baade Kautsjuk og Guttaperka; det sidste er dog vist Hovedbestand- delen af i hvert Tilfælde den ene af de i Handelen gaaende Sorter; men den synes at være fremstillet paa den Maade, at Guttaperkaen har været opløst i en saa stor Mængde Svovlkulstof, at Vædsken har kunnet lade sig filtrere fra alle Guttaperkaens Urenheder, hvor- paa Opløsningen atter er bleven inddampet til Sirupstykkelse. Ved en saadan Fremgangsmaade vil Bindekraften forøges meget betydelig. Meget hyppigt finder man anvendt en Blanding af to Dele Kautsjuk og en Del Guttaperka, og i sjældne Tilfælde bestaar Cementen af Kautsjuk alene. Undertiden kan man finde indblandet flydende Lim (»Syndedikon«, »Fiskelim«, d. v. s. almindelig Lim opløst i Eddike- Haandværk i Hjemmet 8