Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

58 HAANDVÆRK I HJEMMET syre) i Cementen, og man tør ikke absolut benægte, at en saadan Indblanding kan have sin Betydning ved, at Limen kan holde Fla- derne sammen, indtil den øvrige Masse er fuldstændig størknet. — Imidlertid kan Reparationen særdeles godt udføres med Guttaperka- opløsning alene; men er man besjælet af Forskeraand, koster det jo ikke meget at eksperimentere paa dette Omraade og forsøge at finde noget bedre. Naar der her som tidligere er omtalt Opløsning af Kautsjuk, kunde man jo let falde paa at ville opløse gamle Gummislanger, Galocher, Vidskelæder o. s. v., men dette vilde totalt mislykkes. Som tidligere anført forholder saadanne Ting sig overfor Opløsningsmid- ler ganske som Lim overfor koldt Vand. Dette beror paa, at den Kautsjuk, der anvendes til Brugsgenstande, først er underkastet en Behandling med Svovl (»vulkaniseret«), hvorved Kautsjukens værdi- fulde Egenskaber forøges; men til Gengæld mister den sin Opløse- lighed. Vil man selv fremstille sine Opløsninger — og det bør man gøre, da det intet Arbejde er, og der spares meget betydelig — maa man udtrykkelig forlange raa Kautsjuk og for en Sikkerheds Skyld tilføje, at den skal kunne opløses. BLANKSVÆRTE. »Hvilke Tider, hvilke Sæder«, klagede allerede de gamle Romere, og hvert enkelt Slægtled har siden hin fjerne Tid i det uendelige varieret Æmnet: »nej, den Gang jeg var Pige, da var der Piger til.« Nu om Stunder klages der særlig over de slette Varer og Frembrin- gelser; men man bliver lidt mistænksom, naar man overvejer, at den samme Klage nu har lydt i 2000 Aar; thi hvis Verden virkelig i hver Menneskealder gik kendelig tilbage, maatte det jo dog i Aar- tusinders Løb blive til noget klækkeligt, og naar det dog — »som Figuren viser« — endnu er muligt at leve nogenlunde godt her paa Jorden, maa der vel kunne findes en anden Grund til, at ældre Medborgere synes saa meget bedre om højsalig Frederik den Sjettes Tid. Forklaringen ligger saa snublende nær: man synes nu bedst om det, man er vant til, og vil ikke læmpe sine Vaner efter de forandrede Forhold. Nutidens Varer er paa ingen Maade daarligere end Fortidens — og selvfølgelig er de langt bedre til samme Pris; men vi kan særdeles godt enes om, at de er ganske anderledes, — og, tilføjer vi da: følgelig maa de ogsaa behandles paa en ganske anden Maade. »Nu har jeg kun haft det Par Sko i to Maaneder, og allerede begynder Overlæderet at revne; hvilke Tider, hvilket Læder, nej, i højsalig Kong o. s. v.« — Saaledes hører man bestandig Folk ud- bryde uden at tænke paa, at hele Ulykken stammer fra, at Læderet er lavet efter Nutidens Krav, men at det er blevet pudset med en Sværte fra den højsalige Konges Tid. Sagen er den, at man forhen udelukkende garvede Læderet ved