Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
FODTØJ 59 Hjælp a Egebark, hvilket var saa langvarig en Proces, at den kunde æftrkke sig over indtil tre Aar. Det har man nu om Stunder hver- ken Tid eller Raad til at vente efter, og man har derfor udfundet langt hurtigere kremgangsmaader, af hvilke »Mineralgarvningen« efterhaanden er kommen til at spille en større og større Rolle, da den er hurtig og billig og giver et fortrinligt Læder. Det garvende Stof er her meget ofte en Forbindelse af Metallet Krom, hvis Navn man kender fra Farvestofferne Kromgult og Kromgrønt, og man taler derfor ogsaa om »Kromlæder«. Den berømte og udmærkede Lædersort »Boxcalf« er saaledes kromgarvet. Det vilde nu være ganske ubilligt at slaa sig til Ridder paa den gamle Blanksværte; thi den var i Virkeligheden ganske fortræffelig udtænkt. Den lavedes af Sukkersirup og stærk Svovlsyre, der for- kullede Sukkeret, saa at der fremkom en sort Vælling; men af Hen- syn til Forsendelsen var det af Vigtighed at faa den i fast Form, og man tilsatte derfor »brændt Elfenben« (Benkul), hvorved der dannedes Gibs samtidig med, at Massen blev endnu sortere. Yder- ligere tilsattes der lidt Indigo for at ophæve Farvens graa Skær. Men Kromlæderet kan aldeles ikke taale denne Sværte, fordi Svovlsyren opløser det garvende Stof og derved atter omdanner Læ- deret til en almindelig tør Hud, der knækker og revner ved,gentagen Bøjning. Til saadanne Lædersorter — og de er nu de allerhyppig- s*e maa man absolut bruge den saakaldte Læderkréme, og da det rødgarvede Læder i hvert Tilfælde ingen Skade tager af den, bør man i det hele taget bruge den til alt Fodtøj. Den laves paa følgende Maade: 300 Gr. almindeligt Bivoks opløses under Opvarmning i 1 Kg. Terpentinolie (denne er brandfarlig, skønt langtfra som Benzin, langt mindre som Svovlkulstof), og den fremkomne Masse blandes med en i Forvejen tillavet Opløsning af 120 Gr. Marseillesæbe i 1 Liter varmt Vand, hvori man har udrørt et sort Farvestof, f. Eks. 50- —100 Gr. »Frankfurtersort«, der faas hos Farvehandlere og Ma- terialister. Voksopløsningen stivner i Kulden ligesom Lim, og naar den derfoi, mens den endnu er lunken, røres dygtig sammen med Sæbevandet og Farvestoffet, vil hele Massen efter Afkøling danne en Salve, der let kan gnides ud paa Læderet med en Klud eller en lille Børste, hvorpaa Fodtøjet blankes som sædvanlig, hvilket kan gøres meget hurtigere end med Svovlsyresværten; ja det kan endog gøres, naar Fodtøjet er vaadt, i hvilket Tilfælde man i gamle Dage aldrig kunde faa nogen Glans frem. Ved at tage de angivne Mængder faar man omtrent 5 Pd. Sværte, men naturligvis kan man ligesaa godt lave langt mindre Portioner. I hvert Tilfælde maa den gemmes i lukkede Daaser, da den ellers tørrer ind til en haard Masse. Til gult og brunt Fodtøj bruges i Stedet for Frankfurtersort: 25 Gr. Nankinggult opløst i 120 Gr. Sprit eller 50 Gr. Havannabrunt i 150 Gr. Vand.