Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FODTØJ
59
Hjælp a Egebark, hvilket var saa langvarig en Proces, at den kunde
æftrkke sig over indtil tre Aar. Det har man nu om Stunder hver-
ken Tid eller Raad til at vente efter, og man har derfor udfundet
langt hurtigere kremgangsmaader, af hvilke »Mineralgarvningen«
efterhaanden er kommen til at spille en større og større Rolle, da
den er hurtig og billig og giver et fortrinligt Læder. Det garvende
Stof er her meget ofte en Forbindelse af Metallet Krom, hvis Navn
man kender fra Farvestofferne Kromgult og Kromgrønt, og man
taler derfor ogsaa om »Kromlæder«. Den berømte og udmærkede
Lædersort »Boxcalf« er saaledes kromgarvet.
Det vilde nu være ganske ubilligt at slaa sig til Ridder paa den
gamle Blanksværte; thi den var i Virkeligheden ganske fortræffelig
udtænkt. Den lavedes af Sukkersirup og stærk Svovlsyre, der for-
kullede Sukkeret, saa at der fremkom en sort Vælling; men af Hen-
syn til Forsendelsen var det af Vigtighed at faa den i fast Form,
og man tilsatte derfor »brændt Elfenben« (Benkul), hvorved der
dannedes Gibs samtidig med, at Massen blev endnu sortere. Yder-
ligere tilsattes der lidt Indigo for at ophæve Farvens graa Skær.
Men Kromlæderet kan aldeles ikke taale denne Sværte, fordi
Svovlsyren opløser det garvende Stof og derved atter omdanner Læ-
deret til en almindelig tør Hud, der knækker og revner ved,gentagen
Bøjning. Til saadanne Lædersorter — og de er nu de allerhyppig-
s*e maa man absolut bruge den saakaldte Læderkréme, og da
det rødgarvede Læder i hvert Tilfælde ingen Skade tager af den,
bør man i det hele taget bruge den til alt Fodtøj. Den laves paa
følgende Maade:
300 Gr. almindeligt Bivoks opløses under Opvarmning i 1 Kg.
Terpentinolie (denne er brandfarlig, skønt langtfra som Benzin,
langt mindre som Svovlkulstof), og den fremkomne Masse blandes
med en i Forvejen tillavet Opløsning af 120 Gr. Marseillesæbe i 1
Liter varmt Vand, hvori man har udrørt et sort Farvestof, f. Eks.
50- —100 Gr. »Frankfurtersort«, der faas hos Farvehandlere og Ma-
terialister. Voksopløsningen stivner i Kulden ligesom Lim, og naar
den derfoi, mens den endnu er lunken, røres dygtig sammen med
Sæbevandet og Farvestoffet, vil hele Massen efter Afkøling danne en
Salve, der let kan gnides ud paa Læderet med en Klud eller en lille
Børste, hvorpaa Fodtøjet blankes som sædvanlig, hvilket kan gøres
meget hurtigere end med Svovlsyresværten; ja det kan endog gøres,
naar Fodtøjet er vaadt, i hvilket Tilfælde man i gamle Dage aldrig
kunde faa nogen Glans frem.
Ved at tage de angivne Mængder faar man omtrent 5 Pd. Sværte,
men naturligvis kan man ligesaa godt lave langt mindre Portioner.
I hvert Tilfælde maa den gemmes i lukkede Daaser, da den ellers
tørrer ind til en haard Masse.
Til gult og brunt Fodtøj bruges i Stedet for Frankfurtersort: 25
Gr. Nankinggult opløst i 120 Gr. Sprit eller 50 Gr. Havannabrunt i
150 Gr. Vand.