Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KLÆDER.
Af Kursusforstanderinde DOROTHEA HECKSCHER.
1. ET HISTORISK TILBAGEBLIK.
Lad os, inden vi begynder paa at tilskære en Klædning, kaste
et Blik tilbage til de ældste Tider for derfra i korte Træk at følge
Klædningens Tilblivelse for den Del af den, som vi i det følgende
skal befatte os med.
Det første Klædningsstykke, om hvilket vi hører, bestaar at et
langt Stykke Stof, der slynges rundt om Lænden, medens Over- og
Fig. 1. Klædedragtens første Udviklingstrin hos Ægypterne.
Underkrop, saavel hos Mænd som Kvinder, er ubedækket. Nogle
østerlandske Folkeslag har i Stedet for Lændeklædet brugt et kort
Skørt, »churz«. Hos de gamle Ægyptere, der bar saadanne, vat
de fremstillede af Læder eller Bomuldsstof (Fig. 1) og bestod af
et firkantet Stykke, der enten blev lagt rundt om Lænden eller
boldt sammen om Livet ved et Bælte (Fig. 2). Endnu længe efter, at
Klædedragten hos de mere velstillede havde antaget faste Former, i
alt Fald for enkelte Beklædningsstykkers Vedkommende, brugte de
laverestillede stadig kun dette enkle Klædningsstykke, som derved
udviklede sig til at blive Slave- og Arbejderdragten hos de fleste
Folkeslag, bl. a. hos Romerne og Grækerne; de romerske Mark-
arbejdere’ bar kun et Forklæde, de græske et Skørt; ja endnu i vore