Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
KLÆDER. Af Kursusforstanderinde DOROTHEA HECKSCHER. 1. ET HISTORISK TILBAGEBLIK. Lad os, inden vi begynder paa at tilskære en Klædning, kaste et Blik tilbage til de ældste Tider for derfra i korte Træk at følge Klædningens Tilblivelse for den Del af den, som vi i det følgende skal befatte os med. Det første Klædningsstykke, om hvilket vi hører, bestaar at et langt Stykke Stof, der slynges rundt om Lænden, medens Over- og Fig. 1. Klædedragtens første Udviklingstrin hos Ægypterne. Underkrop, saavel hos Mænd som Kvinder, er ubedækket. Nogle østerlandske Folkeslag har i Stedet for Lændeklædet brugt et kort Skørt, »churz«. Hos de gamle Ægyptere, der bar saadanne, vat de fremstillede af Læder eller Bomuldsstof (Fig. 1) og bestod af et firkantet Stykke, der enten blev lagt rundt om Lænden eller boldt sammen om Livet ved et Bælte (Fig. 2). Endnu længe efter, at Klædedragten hos de mere velstillede havde antaget faste Former, i alt Fald for enkelte Beklædningsstykkers Vedkommende, brugte de laverestillede stadig kun dette enkle Klædningsstykke, som derved udviklede sig til at blive Slave- og Arbejderdragten hos de fleste Folkeslag, bl. a. hos Romerne og Grækerne; de romerske Mark- arbejdere’ bar kun et Forklæde, de græske et Skørt; ja endnu i vore