Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

KLÆDER 61 Dage findes i de varme Egne Folkeslag, som ikke bærer noget andet Klædningsstykke. Efterhaanden forlænges Skørtet til nedenfor Knæene (Fig. 3) og samtidig begynder man at indhylle hvert Ben for sig; derved opstaar Benklæderne*). De omtales i Bibelen allerede ved Ypperstepræstens Dragt og Afbildninger fra Ruiner viser, at de ogsaa i de allerældste Tider har været i Brug hos Perserne. Medens Formen stadig bevares, forlænges Skørtet derpaa opefter, og af det saaledes forlængede Skørt fremstaar den lette Underklæd- ning — Skjorten, Chemisen, Særken — omtrent i samme Form, som den, vi bruger den Dag i Dag. Som en af de første Former bør nævnes den ægyptiske »Kalasiris«, der først kun brugtes af Kvinder, Fig. 2. »Skørtet«, holdt sammen ved et Bælte. Fig. 3—5 viser Skørtets Udvikling til Skjorte og Særk. senere hen ogsaa af Mænd (Fig. 4—5); denne blev enten vævet i ét Stykke og var da, skønt den stramt omsluttede Legemet, saa ela- stisk, at den aldeles ikke hindrede dets frie Bevægelser, eller tilklip- pet, og bestod da af et firkantet Stykke Stof, der var dobbelt saa langt som Legemet. Dette lagdes midt sammen paa langs; i Midten af Folden, til alle 4 Sider for Skæringspunktet af denne, blev der klippet et rundt Hul til at stikke Hovedet igennem (Fig. 6), langs Siderne blev den syet sammen indtil Ærmegabet og var undertiden lidt snævrere paa Skulderen end forneden. Den brugtes baade med korte, snævrere og lange, videre Ærmer. (I Sydamerika bruges ) Det blev i Begyndelsen forbudt Romerne at bære Benklæder, hvorfor de om- viklede Benene m *d Bind, men efterhaanden trængte de dog igennem, først som korte, stramme Benklæder, der naaede til Knæene, senere som lange.