Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868
273
ringsstofferne. Dette blev efterhaanden Tilfældet herhjemme,
paa almindelige Gaarde aftog Jordens Frugtbarhed, hvad der
navnlig viste sig i de sidste Afgrøder i Sædskiftet og i Kløver-
og Græsmarkerne. Noget ind i 50’erne begyndte man nu i Land-
bruget at kunne spore som en Understrøm Erkendelsen af,
at det ikke vedblivende kunde gaa som hidtil, Fremskridts-
mændene anerkendte Videnskabens Lærdomme om Gødnings-
anvendelsen og Betydningen af den dyriske Produktion; endnu
var det imidlertid kun undtagelsesvis, at der fandtes virkelig
produktive Besætninger, og kun paa de fremmeligste Gaarde
anvendtes til ind i 60’erne Kunstgødning til mere end blotte
Forsøg. Dog begyndte man alt noget tidligere at kunne spore
lidt Fremgang i det almindelige Landbrug med Hensyn til
Kvægbruget og Gødningsanvendelsen.
Det første Landboforeningsskue, der ei afholdt her i Landet,
var vistnok det, som Randers Amts Husholdningsselskab foran-
staltede i 1810, paa Fyn og Lolland-Falster kom Dyrskuerne i
Gang i 30‘erne, og i Aarhundredets 2. og 3. Tiaar begyndte en-
kelte Landboforeninger at uddele Præmier for Tyre, Orner og
Væddere. Men det varede længe, før det store almindelige
Landbrug forbedrede Kvægopdrættet. Dette var næsten ude-
lukkende i Bondens Hænder, og han behandlede det med stor
Skødesløshed. Først henimod Aarhundredets Midte begyndte
man i det almindelige Landbrug at lægge Vægt paa gode Til-
lægsdyr og at indse, at det betalte sig bedre baade at fodre Krea-
turene rigeligere om Vinteren end at sulteføde dem og at ud-
binde dem senere om Foraaret og tage dem tidligere, ind om
Efteraaret. Og skønt det vedblivende stod meget daarligt
til med Staldgødningens Opbevarelse — Møddingspladsen,
skrev en Forfatter i 1847, er hyppigst indrettet saaledes, at dens
kraftigste Vædsker enten udpiskes af Regnen eller udbrændes
af Solen — begyndte man ogsaa at skænke denne Sag Opmærk-
somhed. Staten støttede Bestræbelserne for at fremme Hus-
dyravlen og Husdyrholdet: den oprettede 1851 det veterinære
Sundhedsraad, vor første Husdyrlov af 31. Marts 1852 stillede
et Beløb til Raadighed til Præmiei for de bedste Tillægsdyr af
Heste, Kvæg, Faar og Svin, 1857 vedtoges Loven om smitsomme