Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868 273 ringsstofferne. Dette blev efterhaanden Tilfældet herhjemme, paa almindelige Gaarde aftog Jordens Frugtbarhed, hvad der navnlig viste sig i de sidste Afgrøder i Sædskiftet og i Kløver- og Græsmarkerne. Noget ind i 50’erne begyndte man nu i Land- bruget at kunne spore som en Understrøm Erkendelsen af, at det ikke vedblivende kunde gaa som hidtil, Fremskridts- mændene anerkendte Videnskabens Lærdomme om Gødnings- anvendelsen og Betydningen af den dyriske Produktion; endnu var det imidlertid kun undtagelsesvis, at der fandtes virkelig produktive Besætninger, og kun paa de fremmeligste Gaarde anvendtes til ind i 60’erne Kunstgødning til mere end blotte Forsøg. Dog begyndte man alt noget tidligere at kunne spore lidt Fremgang i det almindelige Landbrug med Hensyn til Kvægbruget og Gødningsanvendelsen. Det første Landboforeningsskue, der ei afholdt her i Landet, var vistnok det, som Randers Amts Husholdningsselskab foran- staltede i 1810, paa Fyn og Lolland-Falster kom Dyrskuerne i Gang i 30‘erne, og i Aarhundredets 2. og 3. Tiaar begyndte en- kelte Landboforeninger at uddele Præmier for Tyre, Orner og Væddere. Men det varede længe, før det store almindelige Landbrug forbedrede Kvægopdrættet. Dette var næsten ude- lukkende i Bondens Hænder, og han behandlede det med stor Skødesløshed. Først henimod Aarhundredets Midte begyndte man i det almindelige Landbrug at lægge Vægt paa gode Til- lægsdyr og at indse, at det betalte sig bedre baade at fodre Krea- turene rigeligere om Vinteren end at sulteføde dem og at ud- binde dem senere om Foraaret og tage dem tidligere, ind om Efteraaret. Og skønt det vedblivende stod meget daarligt til med Staldgødningens Opbevarelse — Møddingspladsen, skrev en Forfatter i 1847, er hyppigst indrettet saaledes, at dens kraftigste Vædsker enten udpiskes af Regnen eller udbrændes af Solen — begyndte man ogsaa at skænke denne Sag Opmærk- somhed. Staten støttede Bestræbelserne for at fremme Hus- dyravlen og Husdyrholdet: den oprettede 1851 det veterinære Sundhedsraad, vor første Husdyrlov af 31. Marts 1852 stillede et Beløb til Raadighed til Præmiei for de bedste Tillægsdyr af Heste, Kvæg, Faar og Svin, 1857 vedtoges Loven om smitsomme