Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868
275
skaffede sig Rensemaskiner, enkelte ogsaa Korntørringsappa-
rater. I det følgendo Tiaar vandt Saa-, Tærske- og Hakkelse-
maskiner m. fl. Indpas paa Herregaardene, fra hvilke de, om
end langsomt, kom til Bønderne, først paa Øerne og senere i
Jylland. I Arbejdet for Udbredelsen af arbejdsbesparende Red-
skaber og Maskiner deltog ogsaa Landhusholdningsselskabet.
Havebruget stod endnu i 40’erne vedblivende lavt, det
spillede kun en underordnet Rolle i vor Nationalliusholdning,
og efter Bondens Mening vedrørte Havedyrkningen kun »Qvind-
folket«. De bedste Bønderhaver fandtes paa Fyn og, som en
Følge af Landhusholdningsselskabets Arbejde, i Københavns
Amt; paa Amagerland dyrkedes Køkkenurter som Markvækster,
og fra det sydøstlige Sjælland og Møen førtes en Del Frugt fra
Bønderhaverne til Hovedstaden. Men Havedyrkningen var nu,
hvad der for en væsentlig Del skyldtes de landøkonomiske Sel-
skaber, i stadig og god Fremgang
Omkring 1830 var Landejendomspriserne de laveste i forrige
Aarhundrede, men fra dette Tidspunkt begyndte en, næsten
uafbrudt, opadgaaende Bevægelse. Denne medførte, at man paa
Herregaardene begyndte at forbedre Bygningerne, og ind i 50’erne
kom Bønderne med. Grundmurede Bygninger, der tidligere
næsten havde været ukendte hos disse, saas nu hyppigt, og i de
mere velhavende Egne af Landet lod mange Gaardmænd opføre
nye, smukke Stuehuse.
— Saa længe Landbruget var en mekanisk Virksomhed,
kunde det arbejde efter ensartede, fastslaaede Regler, og den
enkelte Landmand kunde følge de andres Eksempel, men da
Driftsordningen mere og mere blev det vel overvejede Resultat
af de vekslende stedlige Forhold, krævedes Oversigt og Kundska-
ber, og Trangen til teoretisk Oplysning voksede. — Danmarks
første Landbrugsskole, Næsgaard (jvnf. S. 196), var ikke blevet
til noget, oprettet som den var før Tiden var moden, og ej heller
fik den Skole, der under Navn af det Classenske Agerdyrknings-
Institut eller Museion blev aabnet 1807 udenfor Københavns
Østerport, nogen Betydning, da Krigens Udbrud medførte dens
Lukning samme Aar. Vel begyndte i 1801 og 1804 Begtrup
og Olufsen at holde landøkonomiske Forelæsninger henholdsvis