Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868 275 skaffede sig Rensemaskiner, enkelte ogsaa Korntørringsappa- rater. I det følgendo Tiaar vandt Saa-, Tærske- og Hakkelse- maskiner m. fl. Indpas paa Herregaardene, fra hvilke de, om end langsomt, kom til Bønderne, først paa Øerne og senere i Jylland. I Arbejdet for Udbredelsen af arbejdsbesparende Red- skaber og Maskiner deltog ogsaa Landhusholdningsselskabet. Havebruget stod endnu i 40’erne vedblivende lavt, det spillede kun en underordnet Rolle i vor Nationalliusholdning, og efter Bondens Mening vedrørte Havedyrkningen kun »Qvind- folket«. De bedste Bønderhaver fandtes paa Fyn og, som en Følge af Landhusholdningsselskabets Arbejde, i Københavns Amt; paa Amagerland dyrkedes Køkkenurter som Markvækster, og fra det sydøstlige Sjælland og Møen førtes en Del Frugt fra Bønderhaverne til Hovedstaden. Men Havedyrkningen var nu, hvad der for en væsentlig Del skyldtes de landøkonomiske Sel- skaber, i stadig og god Fremgang Omkring 1830 var Landejendomspriserne de laveste i forrige Aarhundrede, men fra dette Tidspunkt begyndte en, næsten uafbrudt, opadgaaende Bevægelse. Denne medførte, at man paa Herregaardene begyndte at forbedre Bygningerne, og ind i 50’erne kom Bønderne med. Grundmurede Bygninger, der tidligere næsten havde været ukendte hos disse, saas nu hyppigt, og i de mere velhavende Egne af Landet lod mange Gaardmænd opføre nye, smukke Stuehuse. — Saa længe Landbruget var en mekanisk Virksomhed, kunde det arbejde efter ensartede, fastslaaede Regler, og den enkelte Landmand kunde følge de andres Eksempel, men da Driftsordningen mere og mere blev det vel overvejede Resultat af de vekslende stedlige Forhold, krævedes Oversigt og Kundska- ber, og Trangen til teoretisk Oplysning voksede. — Danmarks første Landbrugsskole, Næsgaard (jvnf. S. 196), var ikke blevet til noget, oprettet som den var før Tiden var moden, og ej heller fik den Skole, der under Navn af det Classenske Agerdyrknings- Institut eller Museion blev aabnet 1807 udenfor Københavns Østerport, nogen Betydning, da Krigens Udbrud medførte dens Lukning samme Aar. Vel begyndte i 1801 og 1804 Begtrup og Olufsen at holde landøkonomiske Forelæsninger henholdsvis