Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

276 SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868 paa Universitetet og i det Classenske Bibliotek i København, men Forelæsningerne var væsentligst kun besøgte af teologiske og juridiske Studenter, og stadig savnedes en gennemført teo- retisk Landbrugsundervisning. Der blev i 1830 gjort et mis- lykket Forsøg paa at iværksætte en saadan paa Mørupgaard under Sorø Akademi, Læreanstalten var beregnet for Sønner af større Landmænd, men haardt som disse maatte kæmpe for at beholde deres Ejendomme, kunde de intet ofre paa Uddan- nelsen af den unge Slægt. Først i 30’ernes Slutning, da de øko- nomiske Forhold var bedre og Trangen til en systematisk Un- dervisning større, blev Tiden moden til Oprettelsen af Landbrugs- skoler. Med Støtte af Landhusholdningsselskabet aabnedes i 1837 Læreanstalten paa Frijsendal under Grevskabet Frijsen- borg, 2 Aar senere Skolen paa Frenderupgaard i Odsherred, og i de følgende Tiaar kom der enkelte nye Skoler til, der ogsaa blev hjulpne af Selskabet med Raad og Daad. I Aaret 1849 blev der paa den polytekniske Læreanstalt i København indført en sær- lig Undervisning i Landøkonomi, til hvilken der senere blev knyt- tet en Landbrugseksamen, som blev taget af 5 Elever, af hvilke de 3, J. C. la Cour, P. B. Feilberg og N. P. J. Baus, senere indskrev deres Navne i Landhusholdningsselskabets Historie. Som Kro- nen paa Værket kom endelig Landbohøjskolen, der begyndte sin Virksomhed i 1858. Til Oplysningens Fremme bidrog ogsaa de i 30’erne og følgende Tiaar oprettede Landbrugsblade — mindst 7 blev stiftede i Tiden fra 1830 til 1839, af hvilke flere modtog Pengeunderstøt- telse af Landhusholdningsselskabet. Da Pressens Frihed efter 1849 var bleven en Kendsgerning, fik ogsaa Dagbladene deres Betydning for Landbefolkningens aandelige Udvikling. — Stor Indflydelse paa Landbrugets Fremgang fik endvidere de mange Landboforeninger, der, som Tiderne bedredes, efter- haanden blev oprettede. I 30’erne blev der stiftet et Par nye Foreninger, i Aarene 1841—46 ikke færre end 16, og ved Aarhundredets Midte var der mindst een Landboforening i hvert af Landets Amter, oftest flere. Foreningernes Virksomheds- planer omfattede forskellige Grene, men deres Betydning var navnlig at søge i de af dem foranstaltede Dyrskuer, til hvis