Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868 277 Afholdelse flere af dem i en Aarrække fik Pengehjælp af Landhus- holdningsselskabet. Ogsaa Landmandsforsamlingerne bidrog i høj Grad til at vække Interesse for og Forstaaelse af de Frem- skridt, som brød sig Vej. Allerede i 1831 havde Collin slaaet til Lyd i Landhusholdningsselskabet for »en bestemt aarlig Sammenkomst af Agerdyrkere, Stutteri-Eiere og i Almindelig- hed Heste-Yndere, Qvægholdere, Schæferic-Eiere, Fabrikanten, Manufacturister og Kjøbmænd« og »samtidige Udstillinger af de bedre Husdyrslags og af visse Landboe-Producter«, men der skulde hengaa 14 Aar, før Landmandsforsamlingerne som en stadig Foranstaltning fik deres Betydning for Udviklingen*). Landhusholdningsselskabet støttede paa forskellig Maade For- samlingerne, og 1861 tilvejebragtes der en fast Forbindelse mellem dem og Selskabet. De politiske Rørelser i Aarliundredets 3. og 4. Decennium bidrog ogsaa til at gøre de brede Lag i Landbostanden vaagne og modtagelige for nye Indtryk. I Stænderforsamlingerne havde Bønderne faaet deres rigelige Repræsentation, hurtigt vaagnede hos dem Følelsen af, at de havde et Krav paa, at man gik videre ad den for et Halvthundrede Aar siden med saa ud- mærkede Følger betraadte Reformbane, men paa hvilken man var standset i Aarene før, under og efter Krigen. I selve Stæn- dertiden, 1835—48, blev der dog ikke udrettet meget, man søgte navnlig at fjærne forskellige Forhold, der føltes som en Hæm- sko paa Udviklingen: Mangler ved Markfreden, utilbørlige Krav om Frikørsler, særlig trykkende Bestemmelser vedrørende Jag- ten m. fl., men Drøftelserne i Stændersalene vakte Opmærk- somhed ude paa Landet, og da Sogne og Amter fik Selvstyre 1841, gav det Anledning til offentlige Møder og Raadslagning. Bønderne gned Søvnen af Øjnene, de begyndte nu at oprette deres egne Spare- og Brandkasser med Udelukkelse af de andre Stænder, og paa forskellige Egne fremkaldte Bevægelsen en Gæring i Sindene, der gav sig lidet tiltalende Udslag. Efter Frihedens Indførelse 1849 begyndte Lovgivningsmagten, om end ikke med nogen overdreven Hast, at fortsætte tidligere *) Beretningen om den første Landmandsforsamling 1845 blev tilegnet Collin, »det danske Landhuusholdningsselskabs Grundstøtte«.