Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS VIRKSOMHED 1829—1868
277
Afholdelse flere af dem i en Aarrække fik Pengehjælp af Landhus-
holdningsselskabet. Ogsaa Landmandsforsamlingerne bidrog i
høj Grad til at vække Interesse for og Forstaaelse af de Frem-
skridt, som brød sig Vej. Allerede i 1831 havde Collin slaaet
til Lyd i Landhusholdningsselskabet for »en bestemt aarlig
Sammenkomst af Agerdyrkere, Stutteri-Eiere og i Almindelig-
hed Heste-Yndere, Qvægholdere, Schæferic-Eiere, Fabrikanten,
Manufacturister og Kjøbmænd« og »samtidige Udstillinger af
de bedre Husdyrslags og af visse Landboe-Producter«, men
der skulde hengaa 14 Aar, før Landmandsforsamlingerne som
en stadig Foranstaltning fik deres Betydning for Udviklingen*).
Landhusholdningsselskabet støttede paa forskellig Maade For-
samlingerne, og 1861 tilvejebragtes der en fast Forbindelse
mellem dem og Selskabet.
De politiske Rørelser i Aarliundredets 3. og 4. Decennium
bidrog ogsaa til at gøre de brede Lag i Landbostanden vaagne
og modtagelige for nye Indtryk. I Stænderforsamlingerne
havde Bønderne faaet deres rigelige Repræsentation, hurtigt
vaagnede hos dem Følelsen af, at de havde et Krav paa, at man
gik videre ad den for et Halvthundrede Aar siden med saa ud-
mærkede Følger betraadte Reformbane, men paa hvilken man
var standset i Aarene før, under og efter Krigen. I selve Stæn-
dertiden, 1835—48, blev der dog ikke udrettet meget, man søgte
navnlig at fjærne forskellige Forhold, der føltes som en Hæm-
sko paa Udviklingen: Mangler ved Markfreden, utilbørlige Krav
om Frikørsler, særlig trykkende Bestemmelser vedrørende Jag-
ten m. fl., men Drøftelserne i Stændersalene vakte Opmærk-
somhed ude paa Landet, og da Sogne og Amter fik Selvstyre
1841, gav det Anledning til offentlige Møder og Raadslagning.
Bønderne gned Søvnen af Øjnene, de begyndte nu at oprette
deres egne Spare- og Brandkasser med Udelukkelse af de andre
Stænder, og paa forskellige Egne fremkaldte Bevægelsen en
Gæring i Sindene, der gav sig lidet tiltalende Udslag. Efter
Frihedens Indførelse 1849 begyndte Lovgivningsmagten, om
end ikke med nogen overdreven Hast, at fortsætte tidligere
*) Beretningen om den første Landmandsforsamling 1845 blev tilegnet Collin,
»det danske Landhuusholdningsselskabs Grundstøtte«.