Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

364 HUSDYRBRUG OG MÆLKERIBRUG Mælkerierne og de Vanskeligheder, de havde at kæmpe med. I Vinteren 1861—62 udarbejdede han sine første »Meddelelser vedrørende Mejerivæsenet«, og i en Indstilling 1862 til Selskabet meddeler han, at >)jeg i den forløbne Tid allerede ofte har havt den Fornøielse, støttet paa de indvundne Erfaringer, at kunne staae ikke fäa praktiske Landmænd, som jeg paa Reiserne er kommen i Berøring med, eller som skriftligt eller personligt have henvendt sig til mig, bi med Raad snart i Henseende til Ind- retninger, snart til Driften af deres Meierier«. Der var paa Halvaarsmødet i December 1862 Opposition mod vedblivende at yde Segelcke Honorar. Flere Medlemmer mente, at der burde foreligge fyldigere praktiske Resultater af de foretagne kemiske Undersøgelser over Mejeri væsenet, inden Selskabets Budget atter blev belastet med den dertil opførte Sum. Andre Medlemmer gjorde herimod gældende, at Udgif- terne havde været godt anvendte, thi Segelcke havde alt knyttet Teori og Praksis nærmere til hinanden, og man maatte erindre, at den Segelcke stillede Opgave krævede megen Tid, Flid og Udholdenhed. Trods Jørgensens og Tesdorpfs Bestræbelser lyk- kedes det imidlertid kun at faa Bevillingen fornyet for et Fjer- dingaar (April—Juni 1863), medens der paa Halvaarsmødet i Juni 1863 skulde tages Bestemmelse om, hvorvidt Bevillingen skulde fornyes. Den mødte her endnu stærkere Modstand end sidst; fra flere Sider blev det fremhævet, at Selskabet havde ofret mer end nok paa denne Sag, thi som en Taler udtrykte sig »Mejeriprodukternes Mængde og Beskaffenhed beror paa saa mange forskellige Faktorer, at det for Videnskabsmanden og Teoretikeren næppe vil være muligt at opklare alt det tvivl- somme og vinde praktiske Resultater«. Herimod blev der gjort gældende, at mange Mejerigaarde allerede skyldte Segelcke værdifulde Oplysninger om Indretning af Kostalde og Mælke- kældere, Brugen af Oliekager og andre Fodringsmidler m. m., og at hans Virksomhed sikkert efterhaanden vilde føre til endnu rigere praktiske Resultater. Og Jægermester Saxtorph, Vosnæs- gaard ved Aarhus, udtalte, at hvis Landhusholdningsselskabet nu lod Sagen falde, vilde .Jyderne optage den og sætte Segelcke i Stand til at fortsætte sit Arbejde. Denne Udtalelse blev vist