Betænkning Afgiven Af Mergelbanekommissionen 1917

31 Anlæget forbundne Ulemper, hidrørende f. Eks. fra Defigurering af Mar- kerne, Foretagelse af Gennemgravninger og Anlæg af Dæmninger eller Grøfter, medens der for Afsavnet af Jord er ydet en fast aarlig Erstat- ning pr. ha. Den nævnte Lov synes saaledes at være fyldestgørende, for saa vidt aneaar Grundafstaaelse ti] Anlæg af flyttelige Mergelspor. Spørgsmaalet bliver dernæst, hvorvidt Lovens Regler 1) kan bringes til Anvendelse og 2) er tilstrækkelige, for saa vidt angaar de mere permanente Spor, som Kommissionen maatte finde Anledning til at foreslaa, og ad hvilke der eventuelt ogsaa skal kunne befordres andre Varer end Merge] samt Per- soner. Med Hensyn ti], om Reglerne kan bringes til Anvendelse ved An- læget af saadanne Spor, bemærkes, at Loven kun bemyndiger Landbrugs- ministeriet til at give Andelsselskaber, hvis Formaal er Anlæg og Drift af Spor til Befordring af Mergel, og hvis Medlemmer er Forbrugere af Merge], Bevilling til at fordre Arealer afstaaet til midlertidig Brug ved Anlæg og Drift af saadanne Spor, der maa henregnes til de saakaldte »private Trans- portspor«. Der kan derfor næppe være nogen Tvivl om, at Loven ikke hjemler Adgang til at give saadan Bevilling til Selskaber, hvis Formaal er at anlægge og drive en Bane, der ogsaa skal tjene til Befordring af andre Varer, ja endog af Personer, og som maa betegnes som egentlige »Jernbaner« i lovteknisk Forstand, hvorfor en saadan Bane i det hele formentlig ikke vi] kunne til- lades anlagt uden i Henhold til særlig Lovhjemmel. For saa vidt Kommis- sionen maatte foreslaa Anlæg af saadanne Baner, vil det derfor være rettest at tilvejebringe udtrykkelig Lovhjemmel til at give de Selskaber, der ska] anlægge og drive disse Baner, Ekspropriationsret, hvad der ikke kan antages at ville støde paa Vanskeligheder hos Lovgivningsmagten, for saa vidt An- læget af Banerne i øvrigt maatte godkendes af denne. Med Hensyn til, om Reglerne i Loven af 29. April 1913 er fyldest- gørende, for saa vidt angaar Anlæget af saadanne Mergelbaner med udvidede Transportrettigheder, bemærkes, at Lovens Bestemmelser i alt Fald ikke er fyldestgørende i den Henseende, at Bevillingen kun kan gives for 5 Aar, idet man maa gaa ud fra, at Sporet vil komme til at ligge i længere Tid end 5 Aar. Paa den anden Side maa det dog antages, at disse Baner ikke vil blive permanente paa samme Maade som andre Baner, men at de i Løbet af en kortere eller længere Aarrække enten vil blive overflødiggjorte paa Grund af ■Etableringen af andre Trafikmidler eller vil blive ombyggede som egentlige Jernbaner, i hvilket sidste Tilfælde Ekspropriation paa sædvanlig Maade vil kunne finde Sted. Under Hensyn hertil vil det formentlig ogsaa her være tilstrækkeligt at ekspropriere »til Brug«, saaledes at man vil kunne undgaa at ekspropriere til Ejendom, i hvilket Tilfælde de Jordstykker, der benyttes til Banens Anlæg, maa udskilles fra vedkommende Ejendom og overdrages til Baneselskabet, hvad der selvfølgelig er baade omstændeligt O'