Betænkning Afgiven Af Mergelbanekommissionen 1917

32 og bekosteligt. Det maa derhos erindres, at det formentlig ogsaa ved disse Baner kun vil blive et forholdsvis ritige Antal Tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at skride til Ekspropriation, paa Grund af, at mindelig Overens- komst ikke vil kunne opnaas, idet man maa formode, at Anlæget af den paa- gældende Bane vil vinde en saadan Tilslutning hos Egnens Beboere, at minde- lig Overenskomst i saa godt som alle Tilfælde vi] kunne opnaas. Er det imidlertid tilstrækkeligt ogsaa her kun at ekspropriere »til Brug«, findes de i Lovens § 2 indeholdte Regler om Erstatningens Fastsættelse at være fyldestgørende, og det vil derfor formentlig kunne foreslaas, at der erhverves fornøden Lovhjemmel til, at vedkommende Minister giver de Sel- skaber. der ska] drive disse Baner, Bevilling til at fordre de til Banens An- læg og Drift fornødne Arealer afstaaede til midlertidigt Brug, saaledes at Be- villingen f. Eks. gælder for 10 Aar og saaledes at Erstatning ydes og fast- sættes i Overensstemmelse med Reglerne i Loven af 29. April 1913 § 2. Efter Udløbet af det nævnte Tidsrum bør vel ny Lovhjemmel erhverves. Endelig ska] omtales Spørgsmaalet om, hvorvidt der allerede i den gældende Lovgivning findes Hjemmel til at ekspropriere de fornødne Grunde til Anlæg og Drift af de i Indstillingerne under III. A. omhandlede Trans- portspor fra en Mergelgrav til en Trafikbane og af de under III. B. 2., 3. og 4. omhandlede særlige Mergélaflæssespor paa og ved Stationer samt paa fri Bane — hvilke Anlæg selvfølgelig ikke omfattes af Loven af 29. April 1913 __ samt i benægtende Fald, om saadan Hjemmel bør tilvejebringes, og hvilke Regler der bør anvendes. Det ska] da først bemærkes, at de almindelige Regler om Ekspropriation i Anledning af Ny-Anlæg af Jernbaner findes i Frclg. 5. Marts 1845, der finder Anvendelse med Hensyn til alle Jernbaneanlæg, medmindre særlige Regler i enkelte Tilfælde maatte være foreskrevne. Denne Forordning bestemmer i § 2, at Grundafstaael.se kan fordres: a) til Banen selv med Tilbehør samt til de fornødne Und vigepladser, b) til Banegaardene med alle til disse hørende Indretninger, c) til Boliger for Baneopsynsmænd og Banevogtere, d) til Kul- og Vandstationer, e) til Anlæget af saadanne ny Veje og Overkørsler, som er nødvendige for at tilvejebringe den ved Anlæget afbrudte Kommunikation. I Paragraffens 2. Stk. hedder det derhos: »Til Opførelse af Varemagasiner eller andre Bygninger og Indret- ninger, der ikke staa i umiddelbar Forbindelse med Jernbanen, kan Grundaf- staaelse ikke fordres, men alene søges tilvejebragt ved mindelig Overens- komst«. Med Hensyn til Udvidelser af bestaaende Statsbaner haves den al- mindelige Regel i Lov Nr. 57 af 12. April 1889, der i § 1 bestemmer, at »til Udvidelser af eller Forandringer ved Statsbanerne, som skal udføres i Hen- hold til Bevilling paa Finanslov eller Tillægsbevillingslov, kan Grundaf-