Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

II. Lcexlperioden. 105 Saalænge nemlig Cellerne ere unge og tyndvæggede, træder Bædsken Uforandret igjennem, men paa Overfladen fordamper kun Vandet, og saaledes afleires paa Overhtidcellernes Merflade et bestandigt tættere Lag af de Substanser, som have været oploste i Cellesaften. Samtidigt dermed bliver denne Substans ved Indvirkning af At- mosphærens Ilt chemist forandret og omdannet til et Stof, som mere og mere vanffeliggjor Dædskens Gjennemgang, hvortil enbnu kommer, at der fremtræder Vox og Harpix paa Overfladen. Omend- fljondt de chemifle Grunde hertil endnu ikke ere godtgjorte, er det dog sandsynligt, at ætherlske Olier danne Oplosningsmidlet og at baade disse og hine Stoffer optræde som Afiltnings-Producter af Mcelstoffet eller beslægtede Stoffer i Cellerne. Paa denne Maade voxer Afsondringslaget, f. Ex. hos Kaalen (Fig. 96) til en Fig. 96. ofte anseelig Tykkelse og bliver L? snart albelcø u i g jc li u em træn g e= ligt for Vand. Boxafleiringen er hos alle saakaldte dnggede ' Plantedele (Fig. 96 c) meget (420) paafaldende, især hos nogle Strandplanter, f. Ex. Strand- kaal. Marehalm o. s. v. Hos den sidste viser Boxet sig allerede ved middelmaadig Forstørrelse (4 å 6 Gange) tydeligt som solv- glindsende Skjæl paa Overhuden. Undersøger man nu videre spi- rende Plantedele om Foraaret, finder man at den Deel af Celle- væggene, som begrændser Mellemgangene (f. Ex. i Kaalstcengelen Fig. 97 b) ikke viser sig tykkere end omtrent Halvdelen af den 2 Celler adskillende Cellevæg (Fig. 97 a), senere bliver dette an- derledes. Jo ældre Plantedelen bliver, desto mere fortykkes de Mellemgangene begrændsende Dele af Cellevæggene og desto snævrere blive disse Gange selv. Hos Pedcellerne blive de endog, endim for Vcedsken i disse er fuldkommen opbrugt, aldeles udfyldte, saa at disse Celler aldrig erholde egenlige Mellem- gange. Den i Fig. 97 frem- stillede Afbildning af Cellerne i