Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
Culturplanternes Characteristik.
d) Knoppernes, især de underjordiske (Kartofler,
Iordæbler),
e) Frugternes (Kjærnefrvgter),
f) Froenes (Cerealierne, Bælleplanter).
8. Forandring af den chemiske Proces i Planten, bevirkende
en Formering af enkelte Bestanddele og navnlig
a) af Proteinforbindelserne (Cerealier, Bælleplanter,
Korsblomstrede),
b) af Meelstof (Kartofler, Cerealier, Bælleplanter),
c) af Sukkerstof (Runkelroer, Maisstængler),
d) af Olier (Olieplanter o. s. v.).
Cll Unaturlig Forstørrelse af en enkelt Plantedeel eller af den
hele Plante forudsætter imidlertid, at der tillige i samme bliver
dannet og assimileret flere Næringsstoffer og paa en anden Maade,
og dette er atter stedse afhængigt af Ejendommeligheder i den hele
Plantes chemiske Proces; saaledes kommer tilsidst dog Alt an paa
en Forandring i denne sidste, og naar vi altsaa ville gjore os
Regnskab for Forandringerne hos Planten, maa vi soge at be-
stemme de Forhold, som kunne fremkalde en Forandring i denne
chemiske Proces.
4 88. Til Opnaaelsen af vort Formaal ledes vi nærmest ved en
Sammenligning saavel af den udyrkede Jord i Almindelighed, med
den dyrkede Jordbund og deuiles Egenskaber og Produkter, som
mellem de vigtigste Modisicationer af Jordbunden i Særdeleshed,
en Undersøgelse, der tillige er egnet til at kaste et interessant Lys
over Planternes Ernæring og nogle andre vigtige Punkter i
Planteculturen, navnlig Gjodningens Betydning. Det er dog
hertil aldeles ikke sornodent at gaae ind paa en noiere Undersø-
gelse af alle de forunderlige Ejendommeligheder i Planternes For-
deling, af alle Plantegeographiens Utallige Enkeltheder eller af
alle de mangfoldige Iordbundsarter og deres Produktionsevne.
Vi troe tvertimod, at man ved en slig tilsyneladende Grundighed
let vilde kunne forvirres, tabe Overblikket og forstile Opfattelsen
as det egenlig afgjorende Hovedpunkt. Det kommer fortrinsviis
an paa at udfinde bestemt characteriserede Lokaliteter i Naturen,
ved Bedømmelsen af hvilke ingen Tvetydighed er mulig, at sam-
menstille disse og deraf at Uddrage Slutninger.
Der gives en Jordbund, som er overordenlig rig, ja maaskee
den allerrigeste paa organiske Bestanddele, nemlig Torvbunden.
Denne frembringer dog, overalt hvor den forekommer, kun en