Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CulturplanterneS Characteristik.
199
pderst tarvelig Vegetation, og dens Tarvelighed viser sig deels der-
ved, at den kun nærer et yderst ringe Antal Arter, deels derved
at disse ere hoist eensførmige og Uforanderlige og endelig ved at
de Planter som voxe i denne Iordbnnd, ere saagodtsom Unyttige
for Mennesket.
Der gives en anden paa organiske Substanser meget rig Iord-
bllnd, der ofte til en Dybde af over 10O Fod for største Delen
bestaaer af Humus, nemlig Bunden i de tropiske Urskove. Denne
frembringer den Yppigste Vegetation som vi tjente, lige udmærket
ved Rigdom paa Arter, ved disses Mangfoldighed af Former og
ved Mængden af de for Mennesket nyttige Planter.
Der gives en Jordbund som neppe indeholder kjeudelige Spor
af Humus, kun hidrorende fra de sparsomme Rester af endml
lkke fuldkomment forraadnede Planter, og som dog Udmærker sig
ved en rig Vegetation, f. Ex. den af hensmuldret Lava og vulkansk
Aske hidrorende Jordbund i Nærheden af Vulkaner. Ja der gives
endog Exempler paa Iordbuudsarter af denne Slags, som aarligt
beroves deres Produkter uden at erholde Erstatning ved Gjodning,
vg som dog alligevel i Aarhuudreder have bevaret deres Frugt-
barhed Uformindsket, f. E. den paa Cllba til Kaffe- og Indigo-
Dyrkning benyttede Tierra co lo rad a.
Derimod gives der ogsaa humusfrie Iordbnndsarter, som ere
blottede for al Vegetation, ja som endog mangle Evne til at frem-
bringe de allcrtarveligste Planter, f. Ex. Flyvesandet i den store
afrikanske Orken Sahara.
Naar vi nu sammenligne disse forskjellige Iordbnndsarter ind-
byrdes og sporge om Aarsagerne til deres Frugtbarhed eller Ufrugt-
barhed, træder folgende Resultat os af sig selv imode: Humns
kan ikke være den nærmeste Grund til Frugtbarhed, thi vi sinde,
at den hnmUsrige Iordbnnd oste kun frembringer en tarvelig
Vegetation, medens den humnsfrie er istand til cn yppig Udvikling.
Vandets Tilstedeværelse fan dernæst ikke, idetmindste ikke Udelnkkende,
betinge Frugtbarheden, thi tor man end Udlede Drkenernes Ufrugt-
barhed af deres Vandmangel, saa er denne dog i hvert Fald ikke
Skyld i Torvmosernes trostcslosc Udseende. Træffer man i Flyve-
sandsstrækningerne enkelte fugtige Steder, bliver Vegetationen dcs-
uagtet dog ensformig og tarvelig. Der bliver altsaa kun eet
Svar tilbage paa vort Sporgsmaal: i den humnsfrie Jordbund
kan Frodigheden kun hidrore fra Rigdom paa uorganiske Mincral-
bestanddele, og netop denne Rigdom paa Uorganiske Stoffer er det