Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

200 Culturplanternes Characteristik. ogsåa som adskiller den plante- og humnsrige Jordbund i de tro- piske Urskove fra den ligeledes humusrige, men plantefattige Torv- bunb. Det ligger i den Maade, hvorpaa Tsrvjorden danner sig, at alle opløselige Mineralbestanddele blive udvaskedc og bortforte, medens de i Urskoven ophobe sig i Mængde i Jordbunden; og det har viist sig, at forst en i mange Aarhundreder fortsat Tobaks- cultur har været i Stand til at Udtomme den nordamerikanske Skovbund for Alkalier. § 89. Sammenstille vi denne Betragtning af den vilde Natur med en lignende af den dyrkede Jordbund, da synes vel ved det forste flygtige Overblik Vegetationens større Frodighed at være bunden til en stone HumUsrigdom. Men see vi notere til, finde vi ogsaa her Alt i Overensstemmelse med det ovenfor vundne Resultat. Sammenligne vi nemlig en Række af Iordbtmdsanalyser, see vi snart, at en Jordbunds Frugtbarhed ikke staaer i directe Forhold til dens Rigdom paa Hnmus, men at den derimod folger Skridt med Jordens Rigdom paa uorganiske Bestanddele som cre opløse- lige i Vand eller dog ved Kulsyrens fortsatte Indvirkninger blive opløselige, og at disse Oplosninger cre desto rigere og mangfol- digere sammensatte, jo mere frugtbar Jordbunden er. § 90. For at opnaae endnn storre Sikkerhed i disse Resultater kunne vi stille os paa et andet Standpunkt, idet vi betragte Forholdene indenfor et bestemt Floragebeet. Et af de bedst »ndersogte og omhyggeligst beskrevne Flora- gebeter er Tydskland. Tage vi en god Bearbejdelse af samme, f. Ex. Kochs „Synopsis" i Haanden, da sinde vi, at samtlige Arter lade sig henfore til 2 Classer, nemlig saadanne hvis Former ere yderst ensformige og constante og saadanne som frembyde en Rigdom af skarpt udprægede Afarter. De sidste cre med faae og Ubetydelige Undtagelser enten Planter fra Hoialperne eller saadanne som trives paa eller i Nærheden af dyrket Jordbund, og allsaa staae under Indflydelse af Culturforhold. Meest slaaende frem- kræder denne Forskjel naar vi sammenligne Arter af en og samme ^lægt indbyrdes og finde, at selv nærbeslægtede Planter vise For- skjelle i denne Henseende, som rette sig efter deres Voxested. Men nu er det sikkert ikke Hilmnsmængden som fremkalder de mangfol- dige Afændringer hos Alpeplanterne, og ikke Mangel paa HnmUs som er Grunden til de ovrige vildvoxenbe Planters Fattigdom paa Former; men Alpeplanterne voxe i en Jordblind, som ved det ned- rislende Baud stadigt tilfores en Mængde HensmUldringsprodnktcr