Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Om Cnlturplanternes Sygdomme. 311 Kartoffelen. I Knoklen, som altid cr rig paa ikke chemisk bundet Band, behøver Wggehviden kun at forøges Ubetydeligt udover sit almindelige Maal, eller at omdannes til Ostestof, for at strax Be- tingelserne til Forraadnelsen ere tilstede og let ville yttre sig. Det vil da beroe paa forfljellige ydre Virkningers Indflydelse om det fortrinsviis cr Me elstoffet eller Cellevæggen som bliver angrebet og odelagt af Forraadnelsen (det forste finder især Sted ved den sæd- vanlige, den sidste ved den tørre Forraadnelse). Sammenstiller man nu Sygdommens Phænomener med de chemiske Undersøgelser, saa kan det ikke være Underkastet nogen Tvivl, at Sygdommen væsenligt har sin Grund i et fra det regel- mæssige afvigende Forhold af Proteinforbiudelserne i Kartoffelen, og til denne Afvigelse vil sandsynligviis svare Nærværelsen af en storre Mængde phosphorsure Salte i den syge Kartoffel. Alle Kar- toffelsygdomme, hvorom vi have notere Efterretninger, charakteri- sere sig som Afvigelser fra den normale Vegetationsproees, frem- kaldte ved Culture«. Den torre Forraadnelse (Trockenfaiile), som optraadte saa ødelæggende i 1812 og 1813 og den Sygdom join siden 1815 har hærget vore Kartoffelagre, disse eneste Sygdomme som have været videnskabeligt nndersogte, vise sig begge som For- raadnelsesprocesser, begrundede i Proteinsubstansernes afvigende Forhold, og fom i forste Tilfælde især har angrebet Cellevæggen, i sidste Tilfælde især Meelstoffet. Kort sagt: Iagttagelsen af disse Sygdomme viser os at de efter al Sandsynlighed opstaae ved Culturens Indflydelse. Syg- doinmencs Væsen cr en fra Proteinforbiudelsernes afvigende Be- skaffenhed hidrorende Udartning af Kartoffelen; den indre Aar sag (Anlæget) ligger i Kartoffelens (Sultur; de ydre (Lejligheds) A ar- sa g er som foranledige eller paaskynde Sygdommens Udbrud, ere Sted- eller Tidsforhold, f. Ex. vgunftigt Veirligt, en fugtig Be- liggenhed af Dyrkningsstedet o. s. v. Den Anskuelse, at Sygdommens Væsen ligger i en Udart- ning af Kartoffelen, cr vel ingenlunde ny, men ikke desto mindre, saaledcs som ben her cr Udfort og begrundet, væsenligt forskjellig fra Alt, hvad der i denne Retning tidligere har været uMatt. For- skjcllen ligger navnlig i det som har været anseet for Grunden til Udartningen. Man har her anført snart Mangel paa Fornyelse af Kartoffelen ved Formering af Fro, Læggekartoflernes Opbevaring om Vinteren, den Skik at formere Kartoflerne ved Sonderskjæring o. s. v., altsam men Utilstrækkelige Grunde, der ere udsprungne af