Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

22 IIL Plantecellens Indhold. Cellevæggen, skjondt det oftest ikke danner nogen fast, men en halv- flydende slimet Substans. Vi begynde altsaa med den sidstnævnte Deel. A. Det qvaelstofholdige Overtryk. 41 2 de forskjellige Planter og de forskjellige Celler er Beskaffen- heden af den halvflydende Slim, som beklæder Cellevæggens indre Flade, meget forfljellig. Snart er de>l fuldkommen farvelos og aldeles ikke kjendelig uden Reagenser, snart mere eller mindre gUUlfarvet, snart tyndere, snart tykkere, i de fleste Tilfælde fuld- kommen Uopløselig i Vand, ligesom den animalske Slim, men lige- som denne udbulncnde i Vand. Undertiden er den ganske eens- artet, Undertiden viser den sig ligesom sammenflydt af slimede Korn. Sædvanligviis indslntter den paa et eller andet Sted den ovenfor omtalte Cellekjærne (Fig. 7 a), der fim viser sig fom Fig. 7. et mere fortættet Sted i dette Lag. Jo yngre ^llen er og jo sterre dens Livsvirksomhed, (f/ °O X °o\ lydeligere er Cellekjærnen, og sandsyn- f °- ° £ o° oj ligviis staaer denne i en væsenlig, men ikke tiU vi Utrættelig bekjendt Sammenhæng med Cellens Ft °/'■ / forste Oprindelse. 2 de fleste ret livskraftige Celler er det (200) qvælstofholdige Lag ikke overalt lige tykt, men man bemærker i samme tykkere Striber, som danne en ncrtformig Tegning paa Cellevæggen (Fig. 7). I nogle Tilfælde gaae endog Traade af samme Substans tværs igjennem Cellen til den modsatte Væg. I sårdeles kraftige Celler, f. Ex. hos Sneebærret, i Haarene paa Stovtraadene af Tradescantia, i Haarene af Kartoffelens unge Blade og hos utallige andre Planter viser dette Lag et forUnderligt, hidtil nforklaret Phænomen. Man seer nemlig Under et godt Microscop, at hine tykkere Striber ikke ere i Hvile, men i bestandigt fremskridende Bevægelse. De vise llü som i en strømmende Tilstand og man erkjender let deres Be- vægelse paa den raske Fremskriden af nogle yderst fine sorte Punk- ter, som fores med den gunlagtige Slim. I Stovtraadenes Haar hos J ru desran li a virginica, crassula og andre kan man let iagt- age denne Bevægelse med en Forstorrelse af 120 Gange. Man uger til dette Oiemed en Stovtraad af en nys Udsprungen Blomst, nedtl de lange Haar paa samme forsigtigt nd i Vand med en