Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

III. Plantecellens Indhold. 23 Naal og bedækker det Hele med et Dækglas. Fortrinsvlis har man at paaagte at der ikke bliver for megen Luft indefluttet mellem Haarene. • De sine Strømninger forandre ofte, endog Under Iagt- tagerens Die, deres Retning og lidt efter lidt tager det hele Lag Deel i denne Bevægelse. Hos nogle Bandplanter, f. Ex. Krands- bladarterne (Chara) og den i Sydeilropas Vande voxende Vallis- ncria er det hele og eildog paafaldende tykke Lag i cn simpel, lissom Midten af Cellen omkredscnde Bevægelse. Der gives faa microscopiske Iagttagelser som erc egnede til i den Grad at fængsle den tænkende Forskers Opmærksomhed som denne, idet den synes at aabne os et Blik i Naturens hemmeligste Værksteder. Ogsaa CeUekjærnen synes at tage Deel i denne Bevægelse, idetmindste ligger den aldrig Udenfor Strømmen, i sjeldne Tilfælde bliver den endog fort med af denne. Det er ovenfor angivet, at man kan gjore dette qvælstofhol- dige Lag, selv na ar det er saa gjennemsigtigt at det rmddrager sig for Betragtning, synligt ved at væde Cellen med cn Syre eller in eb en Oplosning af Iodine i Alcohol, hvorved denne Substans, ligesom Wggehviden, bringes til at lobe sammen, og idet den sammentrækkes og derved fjerner sig fra Cellevæggen, tydeligt kan erkjendes som en i Cellen frit liggende Sæk. Vi have entmu et Beviis for at dette Lag staaer i den inder- ligste Sammenhæng med Cellens Liv og maa ansees for cn af dennes væsenligste Bestanddele. Naar nemlig en Celle bliver syg, det være sig nu, som ved Brand i Kornet, en abnorm Celledannel- sesproces som tager sin Begyndelse i samme, eller cn begyndende Forraadnelse (som i den for Dieblikket herskende Kartoffelsygdom eller Fnigtens Forraadnen), saa er dej stedse dette qvælstofholdige Overtræk som ved sin Forandring forraader de forste Spor til Sygdommen, ofte længe forend det Ubevæbnede Die er istand til at opdage nogensomhelst Forandring i Cellevævet. Laget affarves nemlig, bliver morkere, mere tydeligt kornet end forhen og trækker sig enten af sig selv tilbage fra Cellevæggen eller gjennemtrænger Cellevæggen selv, saa at denne, behandlet med Jod og Svovlsyre, ikke længere bliver Maa, men gron eller endog gmil. Ogsaa henimod Slutningen af den enkelte Celles Liv, naar dennes videre Udvikling ophorer og den i samme foregaaende che- miske Dannelsesproces standser, er det dette Lag som forst betegner Cellelivets fremrykkende Ophor: det bliver stedse Utydeligere og forbinder sig stedse noiere med selve Cellevæggen, idet det, som