Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I. Overhuden.
45
dette under Microscvpet, faaer man et tydeligt Billede af Over-
huden i Tværsnit. Fig. 32 forestiller et saadant flint Tværsnit
tgjennem L-verhnden og nogle linder samme liggende (seller. J a
seer man de paatværs gjennemstaarne Overhudceller. Disse ere
Udvendig bedækkede af et dobbelt Lag, det nærmeste er temmelig
tykt og dannet af en klar. Cellestoffet lignende Substans, dette
kan betegnes som Overhudens Afsondringslag. Det andet er et
tyndt Lag af fine Korn. Man maa her erindre, at Kaalbladene
have en bedugget Overflade, og denne Dug, et Vox, som meget
ligner Biernes Vox, kan bortfjernes ved at dyppe Overhnden læn-
gere Tid i Mher. Man kalder dette Voxlaget. Under Over-
hildcellerne seer man i Fig. 32 endnu to Cellelag (ck), men disse
Lag slutte hverken tæt sammen indbyrdes eller med Overhuden,
men ere sondrede ved ftørre Aabninger, som ere Udfyldte med en
SUbstans lig den der findes i Overhudens Afsondringslag (b).
Dette maa være tilstrækkeligt som Veiledning til at erkjeude Over-
huden. Paa lignende Maade kan man gaae frem ved alle Planter
og Plantedele, kun maa bemærkes, at Overhuden i mange Til-
fælde ikke let kan astrækkes, man maa da ved Hjælp af Ragekniven
afskrælle den som en tynd Hiilde.
De vigtigste Forskjelligheder hos forfljellige Planters Overhud
ere folgende: Snart ere Overhudcellerne fladtrykte, snart hoiere,
saa at de næsten ligne smaae ved" Siden af hinanden ftaaende Cy-
lindere; et Exempel af denne Art frembyder Overhuden af Hor-
Fladen betragtede ere de
snart regelmæssigt, snart
uregelmæssigt 5- eller 6-
kantede, hos lange smale
Blade ere de sædvanligt
ogsaa smale og lang-
strakte, næsten baandag-
tißc, f. Ex. hos Blade
af Iris, Mier, Log o. s.v.
Græsarternes Overhud-
celler ere ogsaa lang-
strakte, men her fore-
kommer endnn en Eien-
froet (a), som er afbildet Fig. 33. Fra
Fig- 33.
dommelighed, som ogsaa hos andre Planter ikke sjeldent viser
sig, nemlig at deres Sidevægge ikke gaae i lige Linier, men ere
sirligt flyngede. Hos nogle Planter, fortrinsviis i Kronbladenes