Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
I. Overhuden. 45 dette under Microscvpet, faaer man et tydeligt Billede af Over- huden i Tværsnit. Fig. 32 forestiller et saadant flint Tværsnit tgjennem L-verhnden og nogle linder samme liggende (seller. J a seer man de paatværs gjennemstaarne Overhudceller. Disse ere Udvendig bedækkede af et dobbelt Lag, det nærmeste er temmelig tykt og dannet af en klar. Cellestoffet lignende Substans, dette kan betegnes som Overhudens Afsondringslag. Det andet er et tyndt Lag af fine Korn. Man maa her erindre, at Kaalbladene have en bedugget Overflade, og denne Dug, et Vox, som meget ligner Biernes Vox, kan bortfjernes ved at dyppe Overhnden læn- gere Tid i Mher. Man kalder dette Voxlaget. Under Over- hildcellerne seer man i Fig. 32 endnu to Cellelag (ck), men disse Lag slutte hverken tæt sammen indbyrdes eller med Overhuden, men ere sondrede ved ftørre Aabninger, som ere Udfyldte med en SUbstans lig den der findes i Overhudens Afsondringslag (b). Dette maa være tilstrækkeligt som Veiledning til at erkjeude Over- huden. Paa lignende Maade kan man gaae frem ved alle Planter og Plantedele, kun maa bemærkes, at Overhuden i mange Til- fælde ikke let kan astrækkes, man maa da ved Hjælp af Ragekniven afskrælle den som en tynd Hiilde. De vigtigste Forskjelligheder hos forfljellige Planters Overhud ere folgende: Snart ere Overhudcellerne fladtrykte, snart hoiere, saa at de næsten ligne smaae ved" Siden af hinanden ftaaende Cy- lindere; et Exempel af denne Art frembyder Overhuden af Hor- Fladen betragtede ere de snart regelmæssigt, snart uregelmæssigt 5- eller 6- kantede, hos lange smale Blade ere de sædvanligt ogsaa smale og lang- strakte, næsten baandag- tißc, f. Ex. hos Blade af Iris, Mier, Log o. s.v. Græsarternes Overhud- celler ere ogsaa lang- strakte, men her fore- kommer endnn en Eien- froet (a), som er afbildet Fig. 33. Fra Fig- 33. dommelighed, som ogsaa hos andre Planter ikke sjeldent viser sig, nemlig at deres Sidevægge ikke gaae i lige Linier, men ere sirligt flyngede. Hos nogle Planter, fortrinsviis i Kronbladenes