Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

Forfatter: R. Nielsen

År: 1880

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 88

UDK: 331 Nie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
9 op og saae noget udfordrende paa Smeden; var det ikke for Fortjenestens Skyld, saa lod vi nok Mere end det Halve ligge. — Vist skal vi arbeide, ogsaa for For- tjenestens Skyld, vedblev Smeden; men Fortjenesten er dog vel ikke det ene Vigtige; det er vor Pligt og Skyl- dighed at arbeide. Vi arbeide ikke blot for det Time- lige, vi arbeide jo, som Præsten siger, ogsaa for det Evige, — som han sagde dette, slog han et Slag paa det glødende Jern, saa Gnisterne fløi omkring i Smedien. Det forekommer mig, sagde en ærværdig gammel Bondemand med et flint Smil, som om vor gode Smed forivrer sig og sammenblander to Ting, der dog ikke høre sammen, vore timelige Arbeider og Arbeidet fol- det evige Liv. Det evige Liv er jo en Troessag og lader sig ikke fortjene ved noget Slags Arbeide. — Smeden vilde just til at svare, da en ung Person af et opvakt Udseende greb Ordet og begyndte med klingende Stemme: Hvad nu blev sagt, har virkelig slaaet mig’ thi jeg har aldrig kunnet forstaae, hvad Mening der er i det, at arbeide for det evige Liv. Hvis der virkelig er et evigt Liv — hvad jeg stærkt betvivler — saa skal jeg i det Mindste bevise, at vore Gjerninger, vore Ar- beider, ja vor hele virkelige Færd her paa Jorden Intet har med en overjordisk Evighed at gjøre. Vi forelske os, forlove og gifte os; vi pløie og saae, vi høste og samle i Lader; vi drive Handel og Søfart, forøge vor Formue, hvis det kan lykkes; vi dyrke Videnskab og Kunst, ere Borgere i en Stat, der fører Krig og slutter Fred, som Omstændighederne byde det; men — det er den unge Mand, som taler — saa siger os dog i Himlens velsignede Navn,- hvad har alt dette, med et evigt hiin- sicligt Liv bag Graven at gjøre? Ingen vil dog vel mene,