Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

J 10 at han virkelig kan pløie Jorden saa dybt, at han naaer * Evighedens Bund; eller kan vel Nogen med sund Sands bilde sig ind, at der i den Havre, den Rug eller den Hvede, han avler, skulde ligge Noget skjult, der lod sig bevare for et evigt Liv? See vi paa vore inder- ligste. ømmeste Forhold, hvad saa? Vore Elskede blegne, vi ere Fortvivlelsen nær, men Tiden, ikke Evigheden, trøste os: vi forlove os igjen; vore Hustruer døe, og vi gifte os igjen. Det kan være sømmeligt, hæderligt efter den timelige Samfundsorden, men Enhver lægge Haanden paa Hjertet og spørge sig selv, hvad vedkommer det vel det Evige? For at blive dygtige Soldater, der kunne forsvare vort Land, er det nødvendigt, ja hæderligt, at vi øve os i at bruge Vaaben; men det er dog vort jordiske, ikke vort himmelske Fædreland, vi saaledes skulle forsvare. En være saa stærk i Troen, han vil, han kan dog umulig bilde sig ind, at det gaaer med Krig og Blodsudgydelse ogsaa i det andet Liv, det skulde da være, at han bogstavelig troede paa Odin og Thor. Vor Lærdom, vore Studier og aandelige Sysler gaae da heller ikke ud over Jordlivets Grændse. I den anden Verden, hvis en saadan virkelig er til, skulle vi jo ikke arbeide med Tankerne, nei, vi skulle skue det rene Lys. Naturforskeren kan da ikke drive sine Studier uden at krænke den forklarede Natur. Hvor skulde han i Evigheden faae Lov til at sprætte Dyrene op eller anstille Vivisectioner? Saa nævner man visse Dyder, som det gjælder om at erhverve under det nær- værende Livs Anstrængelser, saa som Udholdenhed, Standhaftighed, Taalniodighed, skjønne Dyder i dette Liv; men hvad de skulle hjælpe os i Evigheden, er ikke til at indsee. Det er dog vel Meningen, naar man øver *