Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

12 trykket, henvendte han sig halvt spøgende til Sønnen og sagde: hvor har Du dog faaet al den Viisdom fra, Jakob? thi at Du ikke har lært den paa Veterinair- skolen, ei heller udruget den i din egen Hjerne, det er ganske vist. Det maa være Blade, Romaner og Flyve- skrifter, hvorfra Du har hentet alt det Kram, og kommer som en ny Prophet, der vil overraske og forskrække os jævne, eenfoldige Mennesker med en Theori, hvorpaa Du, derom er jeg, der kjender dit gode Hjerte, fuld- kommen overbeviist, ikke selv troer; Du har undt os en Slurk af den nye Viin, for at see, hvordan vi kundo skjære Ansigter; men, kjære Søn, man kan ogsaa drive Spøg for vidt, især en Spøg som denne. Jeg skal nu, vedblev Faderen, skjøndt jeg hverken kan gjøre Fordring paa Lærdom eller sjældne Gaver, i al Enfoldighed let vise Dig, at Du egenlig ikke har tilegnet Dig Grunden i den nye Lære, hvormed Du af Lyst til Modsigelse eller maaskee for lidt Morskabs Skyld, har villet overraske os. Hvis en virkelig Guds- fornægter og Fritænker havde taget Ordet, skulde vi nok have hørt noget Andet. Du har kun staaet som en Tvivler, der henkaster Noget, for at prøve, om vi ville bide paa. Du talede jo, som om Meningen var, at vi med vor Tro skulde, om jeg saa maa sige, slæbe alle vore Gjerninger, alle timelige Frugter af vore jor- diske Arbeider i al deres Ufuldkommenhed med os over i Evigheden, medens Du dog meget godt veed, at Evigheden ikke blot er noget Tilkommende, men ogsaa, hvad vi alle erkjende, noget i os allerede Nærværende. Kan et Menneske i sit indre Væsen ikke opdage det Evige, saa har hans aandelige Liv taget Skade i Roden. Det veed Du meget godt, og stod dog og talede, som