Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

14 Omstændigheder er nødt til det; en Anden arbeider, ikke af haard Nødvendighed, men frivillig, for at tjene sine Medmennesker. Lad nu begges Arbeide i timelig Henseende være lige godt, saa er det i Arbeidet ud- trykte Sindelag dog høist forskj elligt; og kan det ud- førte Arbeide end i det Timelige faae samme Betydning for Andre, saa vil det dog i evig Forstand aldrig kunne faae det for de Arbeidende selv. Der klages bitterlig over det Tidens Tryk, der gjør Mennesket til Arbeids- clyr; vi bør i Samfundet alvorlig stræbe hen til at lette, saa vidt det er muligt, de tunge Byrder. Men hvad hjælper det, naar Mennesket ikke alvorlig vil arbeide med sig selv og fremarbeide det Evige. Meer vil altid Meer, siger det gamle Ord, Egennytten kan aldrig faae nok. Historien lærer, at det egentlig ikke er de Fattige, men de Bemidlede og Halvbemidlede, som i deres Graa- dighed hungre efter Mere, fra hvem de store Oprør stamme. Læg dog Mærke til Forskjellen mellem Menne- sket og et Arbeidsdyr: Dyret arbeider altid under Tvang, men Mennesket vil, endog under det haardeste Arbeide, kunne føle sin Frihed. Du mindes vel endnu, Jakob, hvorledes det gik til hos Grækerne og Romerne, at man lod alt legemligt Arbeide, Krigens Anstrængelser undtagne, udføre af Slaver, der mangen Gang bleve behandlede haardere end Dyret; men Du veed ogsaa, og har med glæde- straalende Øine tidt gjentaget, at naar det Evige først har begyndt at lyse for et Menneske, kan selv det haardeste Arbeide ikke formørke ham, saa at han glemmer sin Bestemmelse. Du mindes dog endnu den lille Historie. En mægtig Romer havde blandt sine mange Slaver en, han holdt meget af, og hvem han