Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

25 Selvdannelse; men Selvdannelsen er af personlig Natur og falder ingenlunde sammes med Lærdom og Videnskab. Den anden Hovedsætning: Livet er for Lysets Skyld, har eiendommelig Betydning i Videnskaben. Kundskab er Magt, Mennesket, hedder det, er et er- kjendende Væsen. Tages Erkjendelsen nu theoretisk, sættes Kundskab og Viden som det Høieste, saa komme vi til et eget Resultat. Fra dette Synspunkt er det da ingenlunde nok, at kjende Tingene til praktisk Brug; Opgaven er, om muligt, at trænge ind i deres inderste Væsen; det er Tingenes Sammenhæng, Verdens evige Love, hvorom Forskeren spørger. Om Verden skal kaldes god eller ond, glædelig eller sørgelig, er person- lige Spørgsmaal, der ikke bekymre ham; lian maa og vil see den som den er, kjende den som den er, for- staae den som den er, denne virkelige Verden. Fore- stille vi os En af hine udmærket Begavede, det særlig er anlagt paa videnskabelig Forskning og dertil ud- rustet med kraftig Villie, da sætter han Alt ind paa at naae sit Maal. Har lian maaskee Valg mellem at vove sit Liv eller gaae Glip af en stor Opdagelse: han vakler ikke, lian vover Livet, thi Livet er jo for Lysets Skyld. Det Forfærdelige forfærder ham ikke, det Tillokkende bedaarer ham ikke; Tilværelsens Strøm med de lysende Glimt og de natlige Skygger, Smerter og Glæder, Lidelsernes mørke Hær og Nydelsernes lokkende Skare, Alt glider hans prøvende Øie forbi, uden at anfægte ham. I den uophørlige Kamp, som Livet fører med Døden, tager han lige saa lidt Livets som Dødens Parti; det Eneste, som uophørlig fængsler hans Blik, er den strenge, ubøielige Lov, der ligelig hersker over Liv og Død.